På cykeltur i højt gear

CYKELLINJEN

Har du lyst til at afprøve drømmen om en cykelkarriere på højt niveau, så er vores linje noget for dig.
 
Cykel linjen på Idrætsefterskolen Ikast henvender sig til unge cykel ryttere med lyst og vilje til intensiv træning i et udviklende og stærkt  idrætsligt miljø, og som samtidig ønsker at være en del af et intensivt idrætsefterskole miljø med utallige efterskole oplevelser for livet.

Cykellinjen giver talenterne mulighed for at få en optimal træningsmængde med kompetente trænere, ligesom linjen giver den enkelte rytter mulighed for at være i et helstøbt idrætsmiljø sammen med andre efterskoleelever, der brænder lige så meget for sin idræt som én selv.

Cykellinjen er integreret i det succesfulde og gennemprøvede koncept, der kendes fra Idrætsefterskolen Ikast. Cykeltalenterne kan kombinere cykling på eliteniveau med en stor efterskoleoplevelse med fokus på skolegang, det almendannende og fællesskabet.
 
På Idrætsefterskolen Ikast møder eleverne forståelse for det at dyrke eliteidræt, ligesom vi har stor erfaring med at få skole og eliteidræt til at passe sammen.
    
Målet for den enkelte elev er stor personlig udvikling - både i forhold til cykling, men også i forhold til udvikling af det hele menneske. 
    

Undervisning

Som elev på linjen træner du fire gange om ugen i 1½ time. Undervisningen vil indeholde fysisk-, mental og teknisk træning.

En ugentlig del af træningen på Idrætsefterskolen Ikast vil foregå i styrketræningslokalet, hvor vi arbejder meget med stabilitets og styrketræningsbetonede øvelser, som vil forbedre din fysiske kapacitet som cykelrytter.

Undervisningen har stor fokus på den enkelte elevs udvikling, og derfor vil individuelle samtaler og analyser af målsætning og træningsindsats være en naturlig del af undervisningen
.

Lyst til mere?

Det samlede koncept på cykellinjen foregår dermed i tæt samarbejde med en af landets førende cykelklubber, Herning Cykleklub, der endvidere har et af landets stærkeste talentcentre.
 
Hvis du har lyst til mere træning, anbefaler vi, at du blive en aktiv del af Herning Cykleklub, hvor du har mulighed for at deltage i fællestræning og andre sportslige aktiviteter på lige fod med øvrige medlemmer. Her træner du normalt én til to gange ugentligt. 

Særligt for løb for piger 

Idrætsefterskolen Ikast har valgt at tilrettelægge et særligt pigeforløb på vores Cykellinje. I det hele taget har vi stor succes med at have stærke pige- og drengegrupper på alle efterskolens linjeidrætter, hvilket giver en god dynamik og stemning.

Fællesskabet på linjen 

Cykellinjen giver dig en unik mulighed for at træne sammen med andre unge, som har samme seriøse indstilling til cykelsporten som dig.

Du får de bedste sparringspartnere i dine efterskolekammerater og en undervisning med en seriøs og professionel indstilling – men også med plads til et smil på læben.

Underviser


Morten KnudsenMorten Knudsen
mk@isi.dk











Se efterskolens lærerstab her

Se "Hall of fame" over ISI elever her

Du kan nærstudere Idrætsefterskolen Ikasts øvrige linjeidrætter her



Træning på Idrætsefterskolens cykellinje