Hola Golf-DAGBOG!
Status efter 1½ måned i Ikast, 10 Stadome-træningstrætte-golfere så frem til grønt græs, sol og golfbolde, som flyver længere end 20 meter. Vejrudsigten meldte 12-15 °C og turen gik til Barcelona
I sidste øjeblik blev kufferter og golfbags pakket og vejet, for hvem gad betale for overvægt?
Dog er der en lille smule panik i Jacobs ansigt, da vægten viste 44 kilo for kufferten, der maksimum måtte veje 20 kilo. Efter flere forsøg konstaterede Jacob, at vægten måtte være gået i stykker, hvor efter vi andre omstillede vægten fra pund til kilo. (Hovsa Jacob)
Bussen var ankommet til Idrætsskolerne og kufferter og golfbags blev pakket. Højskolen indtog hurtigt de bagerste sæder i bussen. Kort før bussen kørte fandt Martin ud af, at han manglede sit pas. Fluks fik Martin hentet passet på værelset og kursen mod Hamborg over Vejle kunne begynde.
Stemningen var høj og musikken kørte for fuld skrue. Dog var der et par stykker, Jacob og Majken, som allerede inden bussen kørte ud over kantstenen ved skolen, sov?!? Tømmermændene havde vist overmandet dem
Efter en times kørsel i det sne-belagte Danmark, gjorde vi stop i Vejle, hvor resten af eleverne kom på bussen. 3 timers bustur ventede forude inden vi nåede Hamborg lufthavn.
Flyveturen gik planmæssigt og efter udleveringen af bagage i Barcelona lufthavn, fandt vi bussen, som skulle køre os det sidste stykke vej til ”Emporda Golf Resort”
Dog så det ikke ud til at busselskabet regnede med, at vi alle 42 mand havde en kuffert og en golfbag med. (Hmm meget mærkeligt når vi nu skulle spille golf!) Derfor brugte vi 1 time på at pakke bussen og pakke den om igen, hvorefter halvdelen af bagagen endte med at ligge på bagsæderne i bussen.
Efter 2 timers bustur var vi endelig fremme ved hotellet og til alles overraskelse blev der serveret 3 retters menu. Så havde vi også prøvet det, 3 retters menu kl. 23.00 om aftenen
Vækkeuret ringede på første dagen og 36 hullers golf ventede. Hotellet bød på den lækreste morgenmadsbuffet, solen skinnede og temperaturen var langsomt sneget sig op på de 15 grader. Der var tid til en tur på Driving Range inden tee off. Det var dog ikke skeletterne der væltede ud af skabet, men diverse slice, hook’s og shank’s, var der nogen der sagde træning.
Da vi samles på første tee, mødte vores islandske venner op i buggy og var total klar til at brande banen af. De første 18 huller spillede vi på Emporda’s Links bane, som bød på mange bunkers, fik vi sagt mange, og søer. Efter en hurtig frokost i klubhuset, tee’ede vi ud på Emporda’s Forest, hvor 18 huller med træer langs fairway’s ventede.
For de fleste blev det til 36 huller, mens andre nåede 27 huller. Julie og Rikke øjnede derfor chancen til en hurtig tur i swimmingpoolen og dampbadet inden aftensmaden (piiiissst… Det kostede 15 euro for lidt klorvand og damp), som stod på 3 retters menu, hmm lækkert
Efter aftensmaden var der oplæg om vejen til Europa-touren for dem som havde lyst, resten kunne man finde i hotellets bar. Der blev lagt op til hygge på værelse 210 kl. 22.30, dog var alle gået kolde kl. 23.00. men for de hardcore var der dømt curling i fjerneren Danmark/Storbritannien. Det sjove ved det hele var at islændingene, som havde kørt i buggy, de første 18 huller, og som kun havde gået 9 huller var dem, som gik tidligst i seng
Planen var at tirsdag stod på 18 hullers golf om formiddagen og træning plus 9 huller om eftermiddagen. Nogle havde dog spillet rigtig godt om formiddagen og var derfor friske på 18 huller mere. For andre var træning ved at være en nødvendighed, hvis der skulle rettes op på de til tider meget skæve slag. Julie kendte i hvert fald højre side af banen. Vi havde hørt en lille fugl synge om, at der sidst på ugen skulle spilles Ryder Cup – The ISI Trophy, hvor kampen skulle stå mellem det danske hold og det internationale hold. Derfor var det ikke et godt tegn, at alle danskere, undtagen Christian, stod på træningsbanen den dag.
På formiddagsrunden havde Martin og James spillet sig ned i handicap. James havde sat rekord med 62 point og Rikke præsterede, at slå putterekord med hele 47 putts. Efter at Christian havde spillet 9 huller tilsluttede han sig til den danske trup, hvorefter Christian og Carsten stod og drivede efter efterskoleeleverne, som var i gang med fysisk træning i enden af Driving Range. Det eneste tidspunkt de var i nærheden af at ramme, var da de var på vej ned i den anden ende. Hvilket krævede nogle ret skæve slag.
Efter endnu en 3 retters menu stod aftenen på fodbold i baren, og hvad er fodbold uden en iskold San Miguel? Ja, vi spørger bare.. Efter første halvleg gik de fleste i seng, bortset fra den hårde kerne Frederik, Carsten, Julie og Rikke.
Onsdag endnu en dag med fuld sol og 17 °C, igen en dejlig morgenmad, dog undrede vi os over hvorfor der skulle være 5 forskellige slags naturel yoghurt, Hmm er de ikke ens bare med forskellige etiketter? Og hvor er den klassiske pære/banan yoghurt henne?
I solstrålernes skær blev der igen tee’et ud på 1. hul på Emporda Links bane. I vente havde vi 36 huller. Allerede på de første huller var golfslagene blevet meget, meget bedre og det kunne også ses på scorekortene. Selv Christian havde et godt slag og i det han sendte sit driv ud på 14. hul var han så uheldig, at ramme en beton sti, som selveste ”Pedro Gonzales”, citat Christian, havde etableret. Hvilket gjorde at Christians gode driv ramte og fløj, som en hoppebold op i luften og landede i søen længere fremme. Stakkels Christian!
Jacob var også en af dem som virkelig fik forbedret sit spil. Dagen for inden havde Jacob gået en runde i plus 22 over par, men havde nu reduceret med 19 slag og gået en runde i plus 3 over par. Hører vi klapsalver i baggrunden, det tror jeg vist nok vi gør
Efter at Christian havde sundet sig over sit driv, tee’ede han og os andre ud på de næste 18 huller for dagen. Men efter de første 9 huller blev det for meget for Christian og han valgte at gå på træningsbanen, i håb om at slå nogle lige slag og få nogle tips fra Majken eller Eskesen. Det når dog at blive mørkt og Christian mødte os andre inde i baren efter at have stået på træningsbanen i 3 timer. Christian fandt Majken og Eskesen, som grinende fortalte, at de havde siddet i baren og set Christian stå på Driving Range og blive mere og mere mokken over sine dårlige slag.
Julie kom heller ikke ind før det var blevet mørkt. Efter at Julie og Carsten netop havde afsluttet de sidste 18 huller inden det blev mørkt, opdagede Julie, at hendes scorekort manglede!?! Efter at have gennemrodet sin bag 3 gange, hvis ikke mere, valgte Julie at gå tilbage af 18. hul, i håb om at finde scorekortet. Dog måtte Julie forgæves og pga. mørket gå tilbage til hotellet uden scorekort
Endnu 3 retters menu var blevet spist og næsten alle ventede, (hvor er Jacob og James?) i spænding på at få offentliggjort holdopstillingen til næste dags Ryder Cup. El Capitain for det danske hold stillede før tid klar med holdopstillingen. Hvor den internationale El Capitain 5 minutter efter offentliggørelsen skulle være fundet sted, kom i tanke om holdopstillingen.
Spændingen blev holdt helt til de sidste navne blev råbt op og stemningen var høj. Den ene San Miguel efter den anden blev købt i baren og drinks med 60 % sprut blev købt i et væk. ( Var der nogen som sagde yndlings bartender? Og han er tvilling! Bonus) Åbningsceremonien blev holdt kørende, dog indtil baren lukkede og nogle enkelte fortsatte på værelset.
Allerede ved morgenmaden kunne man se at det danske hold var klar. De mødte op i god tid, hvorimod det internationale hold kom dryssende lidt efter lidt, der var endda nogle tømmermænd at spore hos nogle af dem. Som Starter på teestedet havde vi Majken, som gjorde en stor indsats for at gejle alle spillere op. Det var dog ikke en nem opgave, da flere havde svært ved at møde op til tiden. Alle kom dog af sted, og vi spillede i første runde 2 Bestball’s og 1 Single. Christian trak en sikker sejr hjem over James, og det samme gjorde Carsten og Rikke over Island. Mere spænding var det i kampen mellem Jacob/Julie og nordmændene, den endte dog med at nordmændene vandt. Stillingen inden 2. runde var 5-3 til det danske hold.
Island brugte deres forlængede middagspause på træningsbanen, hvilket senere skulle vise sig at være en god ide. 2. runde blev sat i gang og alle singler lå meget tætte. Inde blandt de store træer og til tider smalle fairway’s kunne vi følge hinandens kampe og gejle hinanden op. Der begyndte hurtigt at vise sig nogle resultater og det var ikke til det danske holds fordel. Carsten tabte til Siggi, og Christian trak det korteste strå mod Frederik, dog vandt Rikke over James og Jacob vandt over Høgni. Presset lå nu på Julie, som var 2 nede på 17. hul. Hvis Julie vandt, ville det danske hold vinde Ryder Cup og hvis Martin vandt, ville det blive uafgjort. Julie tabte på 17. hul og Ryder Cup’en mellem det danske og internationale hold endte uafgjort.
Efter en hård uge med 36 huller hver dag satte vi os til bords til turens sidste 3 retters menu. Stemningen var igen rigtig høj og der gik ikke længe før Højskolen igen havde fundet vejen til baren. Majken havde været så flink at købe Øl, ”Breezers” og chips til vores sidste aften i det spanske. Der gik heller ikke lang tid før disse lækkerier blev fundet frem og den hel store hygge aften kunne begynde. 48 øl skulle drikkes og der gik da heller ikke længe før både Majken, Eskesen og Thomas kom forbi til en enkel San Miguel eller to.
Hele turen kunne ikke være blevet afsluttet på en mere social og hyggelig måde end med en kold San Miguel i hånden og i et selskab fyldt med de mest fantastiske mennesker. Tak ISI-golfere for en fantastisk tur
Skrevet af Rikke og Julie
Citater på ISI-golfturen:
Christian: ”Flyveturen hjem går jo meget hurtigere, for vi flyver jo ned ad bakke”
Christian: ”25 % af alle hættemåger er homoseksuelle”
Milton og Pede: ”Pas på mine store nosser”
Martin: ”HERREGUT, FY FAN”
Frederik: ”ER DET MULIGT”
James: ”Jeg har taget 6 Euro og 5 bolde med herned”
Christian: ”Så slår jeg mit eneste gode drive midt i banen, så er der en eller anden F……. Pedro Gonzales, som har lagt en beton sti ind over Fairway”

