Arealet bag Idrætsskolerne Ikast

Faciliteter

Når du starter som elev på Idrætsefterskolen Ikast, bliver du indkvarteret sammen med en værelseskammerat på et af vores moderne værelser med tilhørende bad og toilet. Langt hovedparten af værelserne er dobbeltværelser, mens enkelte er tremands-værelser.

Alle idrætsefterskolens værelser fremstår særdeles præsentable, og enten nye eller nyrenoverede. Således er hovedparten af værelserne bygget i 2004/2005.

Værelset er din base, som du kan trække dig tilbage til, når du ikke modtager undervisning eller benytter efterskolens mange faciliteter.

Alle efterskolens værelser er samlet under samme tag på ISI.

Se billeder af et udpluk af idrætsefterskolens faciliteter via dette link

Idrætsskolerne Ikast udendørsareal

Idrætsfaciliteter

På efterskolen har du optimale rammer for at dyrke din idræt og afprøve dig selv inden for nye områder.

Efterskolen deler faciliteter med Idrætshøjskolen og råder bl.a. over
- en veludstyret idrætshal
- Ikast Stadome - en overdækket fodboldbane, som også benyttes til golf
- velplejede fodboldbaner
- to tennisbaner
- tre beachvolleybaner
- et golf-træningsanlæg med putting- og indspilsgreen samt ny overdækket driving range
- indendørs træningsfaciliteter for golf samt udstyr til videoanalyse
- en bevægelses- og foredragssal
- udendørs fuktionelt styrkeanlæg
- diverse udstyr

Idrtæsskolernes idrætshal

Du har desuden adgang til

- en dobbelt svømmehal med badeland tæt ved skolen (mod betaling)
- en tennishal
- en ny og topmoderne badmintonhal
- tennisklubbens fem baner
- et styrke-, motions- og spinningcenter 
- golfklubbens anlæg (mod betaling)
- store naturområder med fine betingelser for friluftsliv

Familiegruppehygge på Idrætsefterskolen

Andre faciliteter

Efterskolelivet er andet end idræt, og følgende faciliteter danner rammerne om det øvrige liv:

- Spisesal
- Foredragssal
- Undervisningslokaler
- Musiklokale
- Opholdsstuer
- Aktivitetsrum
- Adgang til fysiklokale

 
Stadome set udefra