Velkommen

Velkommen til Idrætsefterskolen Ikast

Idrætsefterskolen Ikast er en skole, der retter sig mod elever på 9. og 10. klassetrin, som har drømme om at nå et højt niveau inden for idrættens verden. Vi slog dørene op for vores første elevhold i 2004 og er rigtig godt igang. Idrætsefterskolen Ikast bygger på et nært samarbejde med de lokale idrætsforeninger, hvilket løfter vores idrætsmiljø op på et højt niveau.

 

Afprøv drømmen i trygge rammer

Idrætsefterskolen Ikast er den unge idrætsudøvers mulighed for – i trygge rammer - at afprøve, om drømmene på det idrætslige plan kan bære. Hos os har du mulighed for at specialisere dig i din linjeidræt, som bliver et dominerende element i dit efterskoleophold. Vi tilbyder følgende linjer:


- håndbold
- fodbold   
- golf   
- volleyball   
- badminton
 

Undervisningen foregår på et højt fagligt niveau og varetages af dygtige og engagerede lærere i vores meget fine faciliteter. I din fritid har du også mulighed for at være aktiv - enten i den klub eller forening, hvor du normalt er tilknyttet, eller i en af Ikasts mange klubber og idrætsforeninger.

Foruden idrætsundervisningen modtager du kompetent undervisning i de almindelige skolefag, og vi tilbyder eksamen i FSA og FS10 præcis som i folkeskolen. Tilsammen sikre det, at du sideløbende med din idrætslige udvikling har optimale muligheder for at vedligeholde og udbygge dine boglige færdigheder. Du kommer naturligvis også til at stifte bekendtskab med fag som fællessang og foredrag, som har deres naturlige plads i vores dagligdag. Stort set alle efterskolens lærere er seminarieuddannede og underviser i boglige fag såvel som i idrætsfag.
 

Fællesskabet

På det menneskelige plan skaber fællesskabet omkring idrætten og det øvrige efterskoleliv et enestående rum for udvikling. Ligesom de øvrige elever bor og lever du på efterskolen, og det daglige samvær med skolens lærere og 139 andre idrætsinteresserede unge er en oplevelse og en læringsproces for livet. Fællesskabet i et efterskolemiljø danner ofte grundlaget for stærke venskaber, og for langt de fleste bliver et efterskoleophold en oplevelse for livet. Nærhed, åbenhed, engagement og frihed under ansvar er nøglebegreber, som præger hverdagen på Idrætsefterskolen Ikast.
 

 

Velkommen til

Idrætsefterskolen
Ikast
 

ISI's hovedindhang ISI's hovedindgang