Udfordringer for familiegruppen Udfordringer for familiegruppen

Familiegrupper

Som elev på Idrætsefterskolen bliver du en del af en familiegruppe, som består af otte til ti elever, som igen er tilknyttet en familielærer. Familiegruppen holder møde en gang om ugen, og her har du mulighed for at drøfte forskellige spørgsmål og eventuelle problemer med din gruppe og din lærer. Familielæreren holder i løbet af skoleåret 3 individuelle trivselssamtaler med dig og er generelt den person, som du kan hente råd og vejledning fra. Det er også din familielærer, som har den primære kontakt til dit hjem, hvis der opstår problemer, eller noget skal drøftes. Hvis dine forældre har behov for at kontakte skolen, kan de henvende sig til din familielærer. Se efterskolens lærerstab her.

 

Skoleaktiviteter og elevråd

Foruden de ugentlige møder har hver familiegruppe til opgave at laver en aktivitet for de øvrige elever i løbet af skoleåret. Disse arrangementer foregår 1 gang i måneden. I løbet af skoleåret vælger eleverne desuden repræsentanter til vores husråd, som varertager mange interesser i huset. I dette elevarbejde har eleverne en fællestime hver måned, som styres af husrådet.