Golfundervisning

Du behøver ikke at have nogen forudsætninger for golf, men det er vigtigt at du har mod på og lyst til at lære spillet og kæmpe sammen med os om det. Din personlige udvikling er udgangspunktet for golfundervisningen og vore instruktører arbejder ud fra de nyeste træningsmetodiske og pædagogiske principper og du vil opleve den samme instruktør ugen igennem. Alt for at det skal give mening for dig at modtage instruktion her hos os.
Fire gange er der golfundervisning på skolens eget træningsanlæg, der ligger lige udenfor døren.

I inddeles i grupper efter handicap og der er minimum én golfinstruktør for hver 8. kursist. Instruktøren underviser dig og din gruppe i 6 timer, fordelt på 4 x 1½ time. Sving (lange slag og drive), putting, bunker, chip og pitch er områderne der bliver berørt.

 

Golfinstruktører

Instruktørerne varierer uge fra uge, men følgende golfinstruktører er tilknyttet Idrætsskolerne Ikast:

Thomas Poulsen
Martin Eskesen
Majken Lykke Larsen
David Dickmeiss          
Brian Højgaard
Søren Kjeldsen (ikke den professionelle)
 

Nybegyndere

Der er et specielt tilbud til nybegyndere og ”ikke ret øvede golfere”, hvor der i løbet af ugen vil blive undervist i regler, etikette, teknik og spil på banen. Der bliver informeret om dette efter ankomstinformationen søndag.

Begynderne deltager på lige fod med alle andre i formiddagens undervisning.


Mandag ekstra undervisning 12.30 – 15.30
Tirsdag ekstra undervisning 12.30 – 15.30
Onsdag regel-undervisning
Torsdag – deltagelse i kaninmatch
Fredag – deltagelse i afslutningsmatch

 

Golfbanerne

Hver dag har du mulighed for at spille på én ud af de 19 baner, vi har et godt og mangeårigt samarbejde med.

Greenfee er inkluderet i prisen.
Transporten til de enkelte baner sørger man i udgangspunktet selv for.
Vær opmærksom på at visse baner har handicapmæssige adgangskrav, ligesom der er uger hvor visse baner er lukkede pga. andre arrangementer.

Store baner, hvor du skal have et DGU-kort med en spilletilladelse (hcp underordnet) for at kunne spille der:

Brande GK - 18 huller - www.brandegolfklub.dk
Dejbjerg GK - 18 huller - www.dejbjerggk.dk
GC Storådalen, Holstebro - 18 huller - www.storaadalen.dk
Give GK - 18 huller - www.givegolfklub.dk
Harre Vig GK - 18 huller - www.harreviggolf.dk
Hjarbæk Fjord GC - 18 huller + 9 huller - www.hjarbaekgolf.dk
Skærbøk Målle GK - 18 huller - www.sm-golfklub.dk
Struer GK - 18 huller - www.struer-golfklub.dk
Åskov GK - 18 huller - www.aaskov-golfklub.dk
Trehøje GK - 18 huller - www.trehoje-golf.dk
Tange Sø GK - 18 huller - www.tangegolf.dk
Tullamore GC - 9 huller - www.tullamore-golf-club.dk

Store baner, hvor du skal have under et specielt handicap for at kunne spille der:
Herning GK – 18 huller – under 43 - www.herninggolfklub.dk
Himmelbjerg GC - 18 huller – under 49 - www.himmelbjerggolf.dk
Holstebro GK - 18 huller – under 37 - www.holstebro-golfklub.dk
Viborg GK - 27 huller – under 49 - www.viborggolfklub.dk
Ikast GK - 18 huller – under 43 - www.ikastgolfklub.dk

Baner alle må spille på, selvom man ikke normalt spiller golf – Pay & Play:
Himmelbjerg GC - 9 huller - Pay & Play  - www.himmelbjerggolf.dk
Ikast GK - 9 huller - Pay & Play - www.ikastgolfklub.dk
Sandgård Golf - 9 huller – Pay & Play - www.sandgaardgolf.dk
Tollundgaard GK - 9 huller - Pay & Play - www.tollundgaard.dk
Tullamore Golf Club i Ikast tilbyder dig et medlemskab af en golfklub
For at få spilletilladelse, skal du efter gennemført kursus aflægge en praktisk og teoretisk prøve i klubben. I kurset indgår den forberedende undervisning. Medlemsskabet og spilletilladelsen giver dig spilleret på Tullamore’s golfbane, der ligger godt 1 km. fra skolen. Dermed får du også ret til, som greenfeegæst, at spille golf på andre baner i Danmark og i udlandet.
 

At gennemgå golfkortsprøverne hos Tullamore GC koster kr. 2.250,-.
 
Dette er inklusiv praktisk prøve, regelprøve og medlemskab resten af sæsonen 2010. Skulle du ikke bestå prøven, refunderes halvdelen af beløbet. Det er en forudsætning at du deltager i hele begynderforløbet for at kunne gå op til prøven.