Håndboldakademiet på Idrætshøjskolen

-Test talentet
 

Træning på Håndboldakademiet på Idrætshøjskole i Ikast


Håndboldakademiet er din mulighed for at afprøve, om dit talent og dine ambitioner rækker til en håndboldkarriere på højeste niveau.

Og Håndboldakademiet er samtidig din mulighed for at opleve højskolelivets glæder og udfordringer. '

Du modtager masser af undervisning fra skolens kompetente lærere og bliver desuden tilknyttet et passende hold i FCM håndboldIkast KFUM eller HCM.
 
OPTAGELSESPROCEDURE

Der optages max. 12 kursister pr. elevhold på Håndboldakademiet.

For at sikre os en hensigtsmæssig fordeling af spillere samt at dine forventninger til os og vores forventninger til dig stemmer overens, skal du indsende en ansøgning, hvor du dokumenterer dit kendskab til håndbold og motiverer din ansøgning.

Du kan bestille en ansøgningsblanket ved at henvende dig til skolen på 97 25 24 99 - eller du kan printe en ansøgningsblanket ud i øverste højre hjørne. Du vil få besked om optagelse 2 mdr. før kursusstart. Du kan blive indkaldt til en personlig samtale.

Træning på Håndboldakademiet på Idrætshøjskole i Ikast 


UNDERVISNINGEN PÅ HÅNDBOLDAKADEMIET

Praksis - op til 8 lektioner om ugen
Teknisk og taktisk pladsspecifik træning, afklaring af dine spidskompetencer, spilforståelse, videoanalyse, kampforberedelse og fysisk træning.

Teori - op til 4 lektioner om ugen
Konkurrencepsykologi, træningspsykologi, individuel coachning, karriere planlægning, spilforståelse, styrketræning, kost og ernæring mm.

Klubtræning - 2-6 lektioner pr. uge
Der er mulighed for deltagelse i klubtræning og kampe afhængig af din indsats og dit niveau. Vi kan tilbyde et træningssamarbejde med FCM Liga damer, Ikast FS's 2 divisions damer, , HCM 1 division herrer,  Ikast KFUM's  3. divisions herrer samt Team Ikast's herreynglinge og dameynglinge.

Almene højskolefag med relation til din idræt - 6 lektioner pr. uge

Personprofil, kommunikation, samarbejde, ledelse, mulighed for tilvalgsfag som f.eks. spinning, styrketræning, massage etc.
 

EKSEMPEL PÅ UGESKEMA FOR HÅNDBOLDAKADEMIET

                               Mandag             Tirsdag             Torsdag             Fredag
Kl. 08.00–10.00      Praksis i hal                                   Praksis i hal  
Kl. 10.00–12.00                                 Praksis i hal        Teori  
Kl. 13.00–15.00                                                                                 Praksis i hal
Kl. 16.00–18.00      Teori      
 

Aften: eventuel klubtræning