Dejligt med besøg af sine venner

I den sidste weekend i marts var der event-weekend, og eleverne havde inviteret deres venner på besøg på efterskolen. De fik mulighed for i et døgn at se og opleve det at gå på ISI.
 
Det blev en weekend med masser af hygge og aktivitet. Efter indkvarteringen fredag mødtes alle til velkomst og sang og efterfølgende battle i hallen. Om aftenen var der finale i X-factor, og vinderen af SMS-konkurrencen på ISI blev Anne-Louise med 60%...
 
Lørdag var der igen aktivitet i hallen - denne gang 4-kamp med hockey, volley, høvdingebold og bordtennis. Igen fik vi bekræftet at både elever og venner er konkurrencemennesker – der blev ikke givet ved dørene. 
 
Venneweekenden, som sluttede lørdag kl. 15 til forfriskning i spisesalen, blev en stor succes for både elever og venner!