Idrætsstævne 2011
Det årlige idrætsstævne for alle idrætshøjskoler i Danmark er afviklet med stor tilfredshed for ISI. Fodboldlinjen på ISI har været vært for fodboldturneringen med ca. 130 deltagere. Det blev et meget vellykket arrangement, hvor højskoleeleverne løftede opgaven på bedste vis. ISI stillede med et 11-mands hold og vandt to kampe, spillede én uafgjort og tabte en enkelt kamp. Håndboldspillerne var gæster på Idrætshøjskolen i Århus. Pigerne vandt en komfortabel sejr over Århus i finalen og satte en tyk streg under at de var stævnets bedste pigehold. Drengene fightede godt og spillede flere tætte kampe. Finalen blev et intenst og spændende drama, der endte med en sejr på et enkelt mål til Århus. En super indsats af alle højskoleeleverne.