ISI's ski-uddannelse
ISI’s skiuddannelse er et tilbud til dig, der ønsker et tilvalg til din linjeidræt, idet flere af linjeidrætterne på ISI er sæsonprægede.
Med skiløbet som udgangspunkt udforsker vi spændingsfeltet mellem teknik, natur og kultur. Ski-uddannelsen har sin hovedvægt på tre fagområder; fysisk træning, skiteori og skispecifik undervisning. Vi underviser i ski, og giver oplevelser på snowboard og telemark. Ski-uddannelsen henvender sig både til begynder og øvede.
Vælger du ski-uddannelsen drosler du ned på linjeidrætten i vinterperioden.
Fokus flyttes til barmarkstræning, der er skiløbets fysiske træning. Denne træning suppleres med løb, mountainbike, rulleskøjter, rullehockey, ishockey, springgymnastik og udspring.
I Danmark og på ISI undervises både praktisk og teoretisk i skiteknik, bjergkendskab, sneforhold, laviner og førstehjælp.

Skispecifik undervisning
Du bliver undervist i alpinski, og stifter bekendtskab med snowboard og alpin telemark. Vi udfordrer dig i hastighed, ændring af terræn og hældning. Derudover arbejder vi med temaerne; porte, pukler, off-piste, dybsne, hop og halfpipe. Vi søger det færdige og optimale spor fra portene, hurtigheden fra puklerne, dans og flow fra dybsneen samt air-awareness fra hop og pipe.
Skiundervisningen niveaudeles, og du bliver undervist i mindre homogene grupper. Videoanalyse anvendes som metode for at styrke visuel feedback.
5 ugers skituresydpå
Ski-uddannelsen indeholder fem ugers ophold på ski. To sammenhængende uger inden jul, én uge med alle højskoleelever efter jul, samt to sammenhængende uger senere på vinteren. Ved alle skiture forekommer en egenbetaling.
Som en del af sidste tur, har du mulighed for at deltage på Den Danske Skiskoles Klubinstruktør uddannelse.
Er du interesseret i at blive fuldt uddannet som skiinstruktør, kan du i uge 18 deltage i Den Danske Skiskoles Basis Ski Instruktør kursus i Østrig.
Underviser
Thomas Rønnau
Uddanner i Den Danske Skiskole siden 1995.
Europæisk SkiInstrutør-uddannet “Euro Ski Pro”.
Bach. scient. i Idræt og Sundhed ved Syddansk
Universitet.
Kontaktinfo:
Direkte telefon: 61 31 34 30
Direkte mail: tr@isi.dk


