På rejser med ISI Idrætshøjskole

At se og mærke verden i selskab med gode højskolevenner er en oplevelse for livet.

Højskole handler om at lære og opleve. I løbet af dit ophold på ISI Idrætshøjskole har du mulighed for at vælge flere forskellige rejsemål, udflugter og ture. 

Enten som fællesrejser for samtlige elever på tværs af alle linjer.  Eller som specifikke linjerelaterede rejser eller ture, hvor udgangspunktet er jeres specifikke idrætsgren. 

Fælles for alle oplevelserne er, at vi også på tur tager udgangspunkt i både aktiviteter at bruge kroppen, også på helt nye måder, og at bruge os selv til at samle inspiration og nye oplevelser og erfaringer. 

På den spanske vulkanø ud fra Afrika, Lanzarote, giver sol og varme muligheden for masser af udendørs udfordringer og aktiviteter – på land, på vand og i bjergene. 

I Uganda er udgangspunktet fodboldakademiet El Cambio, hvor vi kommer helt tæt på fodbolddrenge og -piger men også deres familier og omgivelserne. Dermed også tæt på kulturen i Uganda – og naturen, når vi drager på safari. 

Endelig er der jeres linjetur, som spænder fra oplevelser med håndbold eller fodbold i Danmark eller udlandet til møder med spændende personligheder eller fagfolk indenfor jeres idrætsgren.

keyboard_arrow_up
Bliv elevBook rundvisning