ISI elev er Europas bedste badmintonspiller


Søndag den 27. november lykkedes det Victor Svendsen, der er elev på Idrætsefterskolen Ikast, at levere en ekstraordinær præstation inden for sin idræt, da han strøg helt til tops ved europamesterskaberne i badminton for spillere under 17 år.

Victor vandt sammen med sin makker herredoublerækken ved U17 EM efter en helt igennem suveræn turnering, hvor de kun tabte et sæt på vejen mod guldmedaljerne.

Victor Svendsen på skamlen
 

Og ikke nok med det, Victor vandt tidligere på ugen også guld i holdturneringen, da han sammen med det danske landshold vandt EM for hold. Så han kom hjem til Danmark med dobbelt guld i kufferten.


Der skal fra hele ISI lyde et kæmpe stort tillykke til Victor med guldmedaljen!

Se TV-inslag om bedriften fra Nordjysk TV her