Snart valg - Talkshow med Kristian Jensen
Mandag den 31. januar havde vi besøg af Kristian Jensen, gruppeformand for Venstre. Det var en afslappet og uformel politiker, der tog plads i den varme stol hos Casper Hansen i talkshowet. Han fortalte både om sit politiske liv, sin tid på efterskole og sin interesse for idræt.
På spørgsmålet om, hvornår der skal være valg, svarede han, at der vil blive udskrevet mandag i uge 8 – breaking news. I øvrigt var han ikke afvisende over for at nedsætte valgretsalderen til 16 år, men så skal de andre grænser, som nu ligger ved 18 år, følge med.
I øvrigt var Kristian ligeglad med om favoritklubben Liverpool ville beholde Torres, hvis bare de stadig kunne banke Chelsea, og det gjorde de jo så!
Det blev på alle måder et interessant talkshow, hvor eleverne var meget spørgelystne - og hvor Kristian gav sig god tid til at svare.

