Super Bowl om natten

 
Natten mellem søndag og mandag i uge 6 fandt verdens største sportsbegivenhed med 140 millioner seere sted... Super Bowl!
 
Nogle af eleverne på efterskolen ville gerne have mulighed for at overvære dette – og derfor valgte vi at give frihed og hyggestund her, naturligvis under forudsætning af at man mødte til morgenmad, linjetræning og timerne næste dag. Det blev en prøvelse for mange, men alt i alt synes vi i lærerkollegiet, at vore elever viste ansvarsbevidsthed.
 
For at kunne deltage i foredragssalen med finalen på storskærm indførte vagtlærerne dog, at den enkelte elev som minimum skulle vide, hvem der spillede – og som minimum kende til en regel inden for Super Bowl. Det blev til en sjov stimlen-sammen af elever inden kampen, og nogle blev også en helt del klogere.
 
Som fotos viser var det for nogle elever en absolut begivenhed, der skulle følges – og de holdt sig vågne.... Andre elever benyttede sig af en blunder!