Træningslejr

Vores fremragende faciliteter og vores inspirerende idrætsmiljø midt i Midtjyllands idrætscentrum danner optimale rammer for træningslejre på alle niveauer.

Har dit hold, din klub eller din forening brug for et intenst træningsforløb, er Idrætsskolerne Ikast måske noget for jer. 

Kost

Idrætsskolernes moderne køkken serverer spændende og ernæringsrigtig idrætskost, altid med salatbar og med mulighed for specielle ønsker.

Indkvartering

I nogle perioder af året har vi mulighed for indkvartering på fine enkelt- og dobbeltværelser. Desuden kan vi tilbyde billig overnatning i lokaler med madrasser på gulvet.

I perioder, hvor vores værelseskapacitet er opbrugt, kan vi formidle værelser i umiddelbar nærhed af skolen. 

Træningsvejledning

Har I behov for ekstra trænerkapacitet, står vi til rådighed med ekspertise på mange områder. Alle vores linjelærere er højtuddannede undervisere, som kan inspirerer og være med til at skabe ny dynamik i træningen. Vi har desuden dygtige undervisere inden for anatomi fysiologi, sportsernæring, massage og psykologi.  

Krydderi

Vi har rige muligheder for at tilføre ekstra krydderi på jeres træninglejr.