Nyheder fra efterskolen

Efterskoleaften 'Familiefejden'

04.09.2020

Tirsdag den 1. september brød den helt store familiedyst ud på skolen.

Udklædning på skyhøjt niveau - blandt andet familiegruppe 6, der havde tømt den lokale genbrug for hvide trøjer og maling. Jubelskrig og gejst - peakende under den drabelige hot-dog-konkurrence. Ansigtsmaling - så lækkert, at selveste BS ville være misundelig. Og ikke mindst en ordentlig portion glæde og engagement - alt sammen udspringende af 216 fremragende elever. Ja, der var lagt i kakkelovnen til en god aften på matriklen!

Der blev dystet i et fotoløb, hvor eleverne skulle skildre forskellige sætninger som blandt andet ”vær crazy med sport” - og der blev i samme ombæring konkurreret i en række sjove og skøre konkurrencer. En af disse var den famøse hot-dog-konkurrence, hvor den (u)kronede dronning endte hos lille Alberte, der kværnede den røde pølse og brød på 35 sekunder. Tak for kampen!

Små to timer stod løjerne på, inden der blev sluttet af med en lækker omgang forfriskning og en kort men fremragende fællessangsseance i spisesalen #BoybandForFuldSkrue. Der var knald på, men hvor skal eleverne have ros for gåpåmod, ja-hat og opførsel!

Det der efterskole … Det kan altså bare noget …

Se billeder fra familiefejden

Tilbage

keyboard_arrow_up
Bliv elevBesøg os