Nyheder fra efterskolen

Faglig fordybelse med naturfagsdage

25.09.2020

De sidste tre dage har vi fordybet os – og haft fokus på den naturvidenskabelige verden omkring os.

Vi har arbejdet med matematikken i de forskellige linjeidrætter, hvor emner som geometri, fart og statistik er naturlige dele af vores hverdag. Vi har produceret forskellige spil, hvor begreber som sandsynlighed, chance og snyd er beskrevet i praksis.

Alle elever har også være på tur, hvor 9. klasserne har besøgt det flotte istidslandskab ved Hald Sø og arbejdet med energi på Energimuseet i Tange og undervejs studeret solpaneler i Karup. 10. klasserne har været på tur til Århus, hvor det faglige indhold bestod af astronomi og fysik/kemiemner på Stenomuseet og det sociale blev dyrket i dejlig solskin i Den Gamle By.

Vi er stolte over mange ting på ISI – også vores skolefaglige tilgange!

 Se billeder fra naturfagsdagene

Tilbage

keyboard_arrow_up
Bliv elevBesøg os