Nyheder fra Guldminen
⚽️ Den ultimative fodboldtur 🌟
15.10.2021
Kamp mod Werder Bremen U13
Kamp mod Oldenburg U14
Og sidst men ikke mindst Tyskland mod Rumænien på Volksparkstadion i Hamborg
Sådan lød programmet for U13-drengene, da de i sidste weekend havde pakket tasken til en fodboldtur over grænsen🇩🇪
Før de kørte sydpå, var de til oplæg ved Mads Buttgeriet, der udover at være underviser på ISI også er en del af trænerteamet for det tyske A-landshold. Mads ved alt om dødbolde og var i sommer en del af trænerstaben for det danske landshold og arkitekten bag flere af slutrundens mål👏
Med en masse viden om dødbolde susede drengene til Volksparkstadion i Hamborg for at overvære VM-kvalifikationskampen. Tyskland vinder 2-1 på en dødbold i det firsindstyvende minut. Tilfældigt? Det tror vi næppe efter at have hørt Mads oplæg✌️
💬 Stadionoplevelsen var enorm. Stemningen var intens og fansene var ellevilde. Særligt de rumænske. Den kamp glemmer jeg ikke lige.
Efter den tyske hjemmebanesejr var det blevet drengenes egen tur til at trække i spillertøjet og jagte en udebanesejr. Først mod Werder Bremens U13-hold og dagen efter mod Oldenburgs U14-hold.
💬 Kampen mod Oldenburg var mit højdepunkt. De var større og mere fysiske end os, så vi måtte bruge andre strategier for at undgå det hårde spil. Og så var det også ret sjovt at spille med international dommer.
Turen til Tyskland var drengenes første udlandstur men ikke den sidste, for der var klar enighed på holdet om, at den her tur var deres hidtil bedste🏆
Hvad drengene ellers fremhævede fra turen, var hotellets morgenbuffet, følelsen af at bo på hotel og Danmarks 4-0 sejr over Moldova 😊