Nyheder fra Guldminen

Dokumentar om Guldminen

02.09.2020

I halvandet år har TV MIDTVEST fulgt os – både før vi startede, på ganske normale hverdage og til særlige begivenheder.

Det er der produceret fire fine afsnit om, hvor de to første allerede er vist i TV.

I første afsnit følger vi særligt forældreperspektivet, mens andet afsnit tager mere afsæt i skoledelen og tankerne bag.

Du kan du se begge afsnit herunder.

Vil du se mere til hverdagen på Guldminen, så følg os på Facebook og Instagram, hvor der ugentlig sker en masse nyt.

 

I første afsnit møder vi Guldmine-forældrene Allan og Mathilde Lawaetz fra Slagelse, der gerne vil have deres dreng, Tristan, ind på skolen, også selv om det betyder, at hele familien skal flytte væk fra venner og familie for at bo i Ikast.

I andet afsnit er vi med Viktor Bastrup til første skoledag, og så spiller fjerde klasse første træningskamp mod FC København, for at se om holdet er godt nok til at spille med mod de bedste i landet.
Derudover fortæller forstander for ISI, Torben Østergaard, og friskoleleder, Svend Erik Schmidt, også om tankerne, der ligger bag skolens koncept og filosofi.

I tredje afsnit skal vi med til målsætning, forældremøde, grundatletik og så lærer vi, hvordan David Beckham tackler modstand, for måske vi alle kan lære noget der. 

I fjerde og sidste afsnit tager vi til fodboldstævne, kommer ind i maskinrummet, når trænerne drøfter udvikling og så skal der divideres til den store guldmedalje.  

 


Det er ikke kun dokumentaren, som har rullet over skærmen. Guldmine-mor, Mathilde Lawaetz, og FCM-direktør, Claus Steinlein, gæstede MIDTVEST studiet til snak om Guldminen.
Du kan se udsendelsen her, hvor Mathilde fortæller, at hun har to børn, der hver dag tikker om at komme i skole, når klokken slår 06:30 og hvor Claus Steinlein kalder lederduoen på Guldminen, Svend Erik Schmidt og Bjørn Holm, for to Rolls Royce. 

 

Tilbage

keyboard_arrow_up
GuldmineansøgningBesøg os