Nyheder fra Guldminen

Drømmebyggeri bliver til virkelighed

01.07.2021

Det bliver magisk. Intet mindre! Vores nye skole sætter de ideelle rammer for læring, glæde og talentudvikling. Det bliver ikke kun en skole, men et idrætsmekka som folk vil valfarte til fra hele verden for at søge inspiration. 

Vi tror mere på miljø end medfødt talent, og med de nye rammer bliver miljøet boostet endnu mere. Skolen huser også FCM, hvor superligaspillerne får deres daglige gang. Forestil dig lige FCM-anfører Erik Sviatchenko hjælpe med at binde snørebånd på en af vores elever, eller en godt-spillet-hilsen mandag morgen, når vi sammen møder ind.

Det er ikke kun eliteidrætten, der får et nyk opad. Breddeidrætten bliver en naturlig del af hverdagen, for Ikast Complete faciliteterne er for alle. Et moderne forsamlingshus, som ISI-direktør, Torben Østergaard, kalder det.

Idenfor Guld-murene er det læringsstilene, der bestemmer indretningen. Her bliver det ikke klasseværelser, som vi kender dem, men i stedet rum der tilgodeser de seks vigtigste lærings-stile: Holist, Analytiker, Visuel, Kinæstetisk, Auditiv og Taktil.

Projektet trækker allerede ovrskrifter: 

FCM bliver del af trecifret millionprojekt til talentudvikling, leg og motion
Med inspiration fra bl.a. atletik, festival og cirkus investerer FC Midtjylland Champions League-millioner i innovativt idrætsprojekt i Ikast til 200 mio. kr., som også bliver centrum for superligaklubbens talentudvikling.

Sådan lyd det i Jyllands-Posten tidligere på året, mens også TV-stationer og andre medier har rettet kornet på den opsigtsvækkende historie.
Du kan læse, hvad lokalavis skriver om projektet her

Her kan du se, hvordan det kommer til at se ud 

Tilbage

keyboard_arrow_up
GuldmineansøgningBesøg os