Nyheder fra Guldminen

Et lille spadestik – Enorm betydning

26.01.2022

Endelig kom dagen, hvor vi kunne tage første spadestik til vores nye skole. Det skete onsdag d. 26. januar klokken 14:30 og i midten af dagens arrangement stod borgmester for Ikast-Brande, Ib Boye Lauritsen, der sammen med FCM-direktør, Claus Steinlein, direktør for ISI, Torben Østergaard, bestyrelsesformand for ISI, Palle Høj og Kurt Poulsen fra KPC tog de allerførste spadestik.

Straks efter fulgte vores egne Guldmine-elever spaden i jorden, sammen med FCM-spillere, klubsamarbejdet, akademiet, ISI-elever fra høj- og efterskolen samt de fonde, som skyder penge i projektet.

Da alle spadestik var sat i jorden fortsætte festlighederne med reception og udstilling i Stadome. Hele området hedder Ikast Complete, og det bliver idrætsmekka, der ikke er set før. Heldigvis er det åbent for alle.
 


Ikast Complete bliver magisk. Intet mindre! Vores nye skole sætter de ideelle rammer for læring, glæde og talentudvikling. Det bliver ikke kun en skole, men et idrætsmekka som folk vil valfarte til fra hele verden for at søge inspiration. 

 

Vi tror mere på miljø end medfødt talent, og med de nye rammer bliver miljøet boostet endnu mere. Skolen huser også FCM, hvor superligaspillerne får deres daglige gang. Forestil dig lige FCM-anfører Erik Sviatchenko hjælpe med at binde snørebånd på en af vores elever, eller en godt-spillet-hilsen mandag morgen, når vi sammen møder ind.

Det er ikke kun eliteidrætten, der får et nyk opad. Breddeidrætten bliver en naturlig del af hverdagen, for Ikast Complete faciliteterne er for alle. Et moderne forsamlingshus, som ISI-direktør, Torben Østergaard, kalder det.

Idenfor Guld-murene er det læringsstilene, der bestemmer indretningen. Her bliver det ikke klasseværelser, som vi kender dem, men i stedet rum der tilgodeser de seks vigtigste lærings-stile: Holist, Analytiker, Visuel, Kinæstetisk, Auditiv og Taktil.

Projektet trækker allerede ovrskrifter: 

FCM bliver del af trecifret millionprojekt til talentudvikling, leg og motion
Med inspiration fra bl.a. atletik, festival og cirkus investerer FC Midtjylland Champions League-millioner i innovativt idrætsprojekt i Ikast til 200 mio. kr., som også bliver centrum for superligaklubbens talentudvikling.

Sådan lyd det i Jyllands-Posten tidligere på året, mens også TV-stationer og andre medier har rettet kornet på den opsigtsvækkende historie.
Du kan læse, hvad lokalavis skriver om projektet her

TV Midtvest lavede dette fine indslag fra dagen, hvor de både talte med borgmester for Ikast-Brande, Ib Boye Lauritsen, FCM-direktør, Claus Steinlein, Superligatræner, Bo Henriksen og vores egen elev Mikkel.

 

Her kan du se, hvordan det kommer til at se ud 

Tilbage

keyboard_arrow_up
GuldmineansøgningBesøg os