Nyheder fra Guldminen
Fornemt besøg
28.09.2020
Det var vildt, for jeg vidste slet ikke, han kom!
Sådan lød det fra en meget begejstret 4. klasser, da fodboldlandstræner Kasper Hjulmand pludselig dukkede op på Guldminen.
Alle var naturligt meget interesseret i, hvorfor vi pludselig havde så fornemt besøg til fagene verdensmål og grundatletik, men faktisk var landstræneren selv lige så nysgerrig på, hvordan det er at være elev på Guldminen.
Det, der føltes som et pludseligt møde for eleverne, var langt fra en tilfældighed. Landstræneren er heldigvis meget interesseret i at undersøge helheden i dansk fodbold, og det starter allerede ved de mindste årgange. Spørgsmålene til de bagvedliggende ideer og tanker i Guldminen var derfor mange og snakken gik godt på særligt, hvilke tiltag vi gør for bedre talentudvikling.
Et emne, som vi vil rose landstræneren for at sætte meget fokus på.
Vi er rigtig glade for, at Kasper Hjulmand lagde vejen forbi, og vi håber, at vores arbejde og tilgang til fodbold anno 2020 kan inspirere til en endnu bedre udvikling.
Ikast avis har også skrevet om besøget. Artiklen kan du læse her