Nyheder fra Guldminen

Matematik-løb

04.02.2020

Ideen om at matematik er stillesiddende regneopgaver, hvor fingrene er det eneste man tæller på, er langt fra virkeligheden, hvis man ser på, hvordan timerne udspiller sig på Guldminen. 

Forleden dag stod den på matematik-løb, hvor første opgave var at finde regnestykker gemt rundtomkring på Hjertet. Når regnestykkerne blev fundet, lød næste opgaven på at huske dem udenad, inden de først måtte regnes ud, når de kom tilbage i klasselokalet.

Regnestykkerne var niveauopdelt efter klassetrin, og det var derfor forskelligt, hvilke matematik-måtter, der kom til spil. Matematik-måtterne er et godt regneværktøj, da de hjælper med alt fra gange, dividere, plus og minus.

 

Vil du se flere billeder fra matematik-løbet, kan du lægge vejen forbi vores Facebookside og Instagramprofil. Her finder du også mange flere billeder, der viser, hvordan vi får idræt og læring til at gå hånd i hånd. 

Tilbage

keyboard_arrow_up
GuldmineansøgningBesøg os