Nyheder fra Guldminen

Pissefed oplevelse!

11.11.2021

Pissefed oplevelse!
Sådan beskriver Nikoline og Ida weekendens U14 DBU-samling. Her fik begge piger debut i landsholdstrøjen, og selvom de spillede i blå og ikke i de vanlige rødhvide farver, var de to piger fra 7. klasse ikke et splitsekund i tvivl om, at det var al det hårde arbejde på træningsbanen værd.

”At trække i landsholdstrøjen og spille med DBU-logoet på brystet er noget specielt. Det motiverer os ekstra og vi håber, at vi får chancen igen"

Til daglig går Ida og Nikoline i 7. klasse, hvor fodbolden passes på lige fod med tysk, matematik og dansk. Fra de andre elever på skolen var der også stor anerkendelse og klap på skulderen. Særligt fra de yngste piger som alle ser op til deres evner på fodboldbanen.

Vi ønsker de to piger tillykke med debuten og håber på, at den foreløbige kulmination blot er starten på endnu flere gode oplevelser i de rødhvide farver.

Tilbage

keyboard_arrow_up
GuldmineansøgningBesøg os