Nyheder fra sommergolf kurser

Så er vi klar med Højskole & Golf 2021

16.11.2020

Vi er glade for at præsentere Højskole & Golf i sommeren 2021, hvor vi, med golfen som fællesnævner, ser frem til endnu en forrygende sommer, med masser af nærvær, engagement, fællesskab, oplevelser og oplysninger.

Drømmer du om at kombinere en uge på højskole med at træne og spille golf? Så får du igen i 2021 chancen til sommer, hvor vi for 27. år i træk byder velkommen til en unik oplevelse.

På Højskole & Golf i Ikast møder du begejstrede værter, kompetente golfinstruktører og berigende og provokerende foredragsholdere. Det skaber en atmosfære af livsglæde og lyst til udfordringer. Tilsammen et stærkt fundament for, at du får en behagelig, lærerig og positiv sommeroplevelse.

I sommeren 2020 havde vi nogle fantastiske uger med Højskole & Golf på trods af Covid-19 situationen. Derfor forventer vi også i 2021 at afvikle sommerkurser med samme ånd, kvalitet og nærvær som vi kender fra tidligere år, og som er vigtig for os.

Tilbage

keyboard_arrow_up
TilmeldingHøjskoleliv