Nyheder fra højskolen

Året der gik

29.12.2020

2020 – Året der for altid vil stå i skyggen af corona

Siden den 11. marts, hvor statsminister Mette Frederiksen lukkede store dele af landet ned, har meget været forandret i samfundet og her på idrætshøjskolen. Vi mærkede det i første omgang på afstand, da vores rejse i Uganda pludselig måtte afbrydes før tid.

Vi har alle mærket konsekvenserne af corona, men dykker vi ned i årets gang, sporer vi alligevel et hav af lyspunkter, og dem skal vi se nærmere på her 👇


5. januar gik det løs. Et nyt semester startede og et helt hold højskoleelever stod klar med sommerfugle i maven og fulde af forhåbning over, hvad der lå foruden og ventede dem.

Hjemme på hagelskærvej 40 er hverdag fyldt med masser af fysisk træning og højskolefag, der giver tid og rum til fordybelse, inspiration og udvikling.
Trods det, at man har et fast skema, er afvekslingen i ugeprogrammet stort. Allerede i slutningen af januar tog linjerne på deres egen linjetur. 

Her er vi med Fitness & Ernæring til paintball, inden deres tur fortsatte til Aarhus, hvor de også prøvede kræfter med crossfit, boksning, escape room, sumobrydning og promille-hockey. Fodboldlinjen og fodboldtrænerne fik oplevelsen af et fyldt fodboldstadion i 2020, da de så Hamborg SV vinde 4-1 over FC Nürnberg. 

Håndboldspillerne og -trænerne havde valgt at udskyde deres tur til senere på foråret, som desværre ikke blev til noget på grund af corona.

I vinterferien var der fokus på holdet, for her var skemaet rykket helt rundt, så der kun stod: Volleyball. Gennem hele ugen var der fokus på holdets præstation, optimering og udvikling.

 Kulminationen kom fredag, da en tæt finale afgjorde, hvem der havde det bedste hold.
Congratulazioni Italien 🇮🇹

 

Et stort højdepunkt nærmer sig, men før vi pakker rygsækken, er der lige en sidste omgang idrætsfag, som skifter tre gange i løbet af semester. Det giver op til 12 forskellige idrætter at vælge imellem. Her er vi med til trx, der to gange om ugen hænger slyngerne op og bruger kropsvægten som modstand, mens paralympic laver handikaps. Her i form af blinde-petanque i hallen. 


Så kom dagen endelig 🇺🇬 
Efter mange og lange forberedelser var alle mand klar til den allerførste højskolerejse til Uganda. Rygsækken pakket, vaccinerne på plads og forude ventede fjorten farverige dag i det østafrikanske land, der går under navnet the 'pearl of Africa'.
Og en sand perle oplevede vi i den grad. Vi mødte en kultur og en flok mennesker, der var ligeså hjertevarm som solen, der bagte over os. Vi fik indtryk, der satte aftryk for altid!

Populært sagt siger man, at alle husker, hvad de lavede og hvor de var den 11. marts, da statsministeren på direkte tv, lukker landet ned. 
ISI Idrætshøjskole var i Uganda. Langt væk fra den virkelighed, der pludselig ramte os alle. Vi kom med det første fly, der stod Danmark på, og oplevede fra en dag til en anden konsekvenserne af corona. 

Udtrykket 'sammen hver for sig' var meget sigende, for den tid der var i foråret.
Alt fra online fællessang og samlinger til fjern-yoga blev praktiseret. 


Efter mange uger og utallige pressemøder, kom dagen endelig. Den 27. maj var vi back in business. Gensynsglæde var stor 🙌

Den nye hverdag betød masser af udeundervisning, og heldigvis udartede vejret sig fantastisk i de knap fire uger, som forårsholdet var tilbage ☀️

De fire uger flyv afsted og dagen kom, hvor Forårsholdet’20 sagde farvel og tak. Et helt særligt hold, der sammen viste, at fællesskabet er stærkere end en pandemi.


Hen over sommerferien når der ikke at samle sig et eneste lag støv på værelserne. Her indlogerer 100 golfspillere sig nemlig hver uge. De oplever for en kort stund højskolelivet med samvær, fællessang, idræt, foredrag, god mad og masser af hygge.


De sidste golfspillere var knapt ude før efterårsholdet’20 stod klar i døren.
Fulde af forventning, spænding og nervøsitet blev der hilst på nye værelseskammerater, sunget højskolesange i foredragssalen, leget navnelege på plænen og spillet blindefodbold og høvdingebold på multibanen.

Introturen gik til Cold Hawaii, som vi omdøbte til Hot Hawaii🔥  Solen bragede på fuld styrke, mens vi fornøjede os med mountainbike, SUB, svømmeture og lejrlivet på campingpladsen.


Efter en vellykket introtur med sol, smil og sammenhold var vi tilbage i rammerne på hagelskærvej 40. Her ’ramte’ hverdagen det nye elevhold med masser af idræt og andre højskolefag.


I september skruede vi tiden tilbage i vores 'back to basic' uge. Vi lavede ting fra bunden og prøvede kræfter med gamle idrætslege, som eksempelvis 'stik palles øje ud'. September bød også på cirkus, hvor vi selv var i manegen som artister, da idrætsfriskolen Guldminen sad på tribunen 🎪 

Oktober stod i grænsernes tegn. I al hemmelighed havde underviserne nemlig planlagt et døgn fyldt med udfordrende aktiviteter til lands, til vands og i luften. Først mini triatlon for at skubbe til de fysiske grænser efterfulgt af en eftermiddag, hvor krybdyr i alle størrelser, farver og faconer testede eleverne mentalt.

Kulminationen indtraf lige før lyset, ellers vil blive slukket på elevgangene. En hel nat med ukendte og uventede udfordringer, hvor selv den stærkeste elev fik kolde fødder.    



Efterårsferien var, ligesom vinterferien havde været, helt anderledes. Denne gang var skemaet erstattet af challenge week. Hver dag var lig med nye udfordringer, der skulle løses i hold. Klarede holdet opgaven godt, fik de point med videre, som på sidste dagen blev vekslet til tidsfordele i Formel-1 ræset 🏎

 
Oktober blev også startskuddet til derbydage mellem linjerne, og et derby blev hurtigt til flere. Der blev i alt spillet tre intense fodboldkampe og senere fulgte håndboldpigerne trop og udfordrede alle andre, der turde møde dem på håndboldbanen ⚽️  🤾‍♀️

Club la Santa ligger i Ikast. Eller det gjorde det hvert fald i november. Vi måtte desværre blive hjemme fra den traditionsrige tur til sportsmekkaet på Lanzarote, men begrænsning blev vendt til mulighed.
I stedet omdannede vi omgivelserne på højskolen i bedste La Santa stil, hvilket indebar en poolbar og indføring af den helt særlige morgengymnastik, som man kun kender fra vulkanøen.

Hver dag var fyldt med nye aktiviteter: padeltennis, biathlon, springgymnastik, karaoke og naturligvis Super Games, der er en masse holdkonkurrencer, der løber over hele ugen. Vores tur til La Santa 2020 blev anderledes, men glemt bliver den bestemt ikke.


November bød også på linjedage, hvor der var alt fra freestyle fodbold, besøg af Danmarksmesteren i vægtløftning og videoanalyser i håndboldhallen. Spørger du eleverne, hvilken linjen der havde den bedste dag, svarer hver især sin egen. – Det må vel siges at være vellykket 👏      

Som du har læst, var både oktober og november meget begivenhedsrige, så her følger et sammenkog, der rummer alt fra bungyjump over Københavns Sydhavn og ræs i bedste Mario cart stil til morgengymnastik på La Santa👇


Stemningen i december er noget helt særlig. Hyggen får et ekstra nøk opad og man har travlt med at nå al det, som man endnu ikke har fået gjort. December betyder nemlig, at vi er gået ind i den absolut sidste del af efterårssemestret.
Her er vi med til julebagning og en ganske normal uge, som byder på lidt af hvert.


At leve i en boble. Sådan har man ofte omtalt livet på en højskole, hvor man omgås de samme mennesker. I løbet af efteråret blev det at leve i en boble pludselig aktuelt på et samfundsniveau.
Om eksperterne var inspireret af højskolerne, er ikke til at vide, men vores boble var i hvert forbilledlig. Efterårsholdet ’20 blev et særligt hold, der i særdeleshed vil blive husket for fællesskab, ansvar og gåpåmod – tre gode egenskaber i en tid, hvor corona lagde tunge skygger omkring os.

 

Hvad bringer 2021?

79-årige Leif Heiselberg fik som den første dansker corona-vaccinen. Efterfølgende blev han spurgt til, hvad han nu ser frem til:

- At jeg måske kan give mine børnebørn et knus igen, siger han.

Det kram håber vi også, vi giver vores elever, når vi på afskedsdagen siger tak for denne gang 🍀  

 

Tilbage

keyboard_arrow_up
Bliv elevBook rundvisning