Håndbold

Håndboldlinjen på ISI er for dig, der har lysten og viljen til masser af træning i et intenst og traditionsrigt håndboldmiljø.

På ISI Idrætsefterskole har vi både en håndboldlinje for drenge og en for piger. På begge linjer får du det bedste af to verdener: Håndbold på højt niveau og et inspirerende efterskoleliv med et fedt fællesskab, nye venskaber og kammerater, der brænder lige så meget for deres sport som dig. En unik oplevelse for livet, der udvikler dig - som person og som håndboldspiller.

På ISI møder du højtkvalificerede undervisere, der sammen med dig afsøger og udvider mulighederne for at gøre dig til en bedre håndboldspiller.

Tilmed i nogle af de bedste rammer i Danmark. ISI har succesfuld erfaring med at få skole, dagligdag, kost og et ambitiøst træningsmiljø til at gå op i en højere enhed. Skolen råder over egen træningshal, og i gåafstand har vi adgang til de tre haller og det fuldt udstyrede styrke-, trænings- og motionscenter i Ikast-Brande Arena.

Vi forventer og tager højde for, at du under dit ophold på ISI også spiller håndbold på klubplan. Enten i din hjemklub eller i en af vores stærke samarbejdsklubber, Ikast Håndbold eller Herning-Ikast Håndbold. Vi hjælper gerne med at finde det hold, som matcher dit niveau.

Ansøg om at bliv efterskoleelev på ISI 

 

 

Undervisningen

På håndboldlinjen træner vi fire gange 1½ time om ugen.
Med stort fokus på individuel træning adskiller undervisningen på ISI sig fra det, du er vant til fra klubtræningen.
Den individuelle træning tager udgangspunkt i personlige samtaler og analyser af dit spil - blandt andet gennem videooptagelser. Alt det danner grundlag for, at vi i fællesskab laver både målsætninger og en udviklingsplan for dig og tilrettelægger den individuelle træning, så den optimerer din spillemæssige udvikling.
På ISI er du derfor ikke bare én blandt mange - her er tid og plads til fuldt fokus på dig og din udvikling. Populært kalder vi det at ”nørde” håndbold.

I træningen indgår blandt andet:

  • Teknik
  • Fysik - med mellemrum tester og screener vi eleverne
  • Skadesforbyggelse
  • Personlige udviklingsplaner
  • Mentaltræning

 

 

Teori og praksis

Undervisningen er både teoretisk og praktisk, og med mellemrum inddrager vi også den nyeste teknologi til at måle din fysiske formåen i forhold til eksempelvis springkraft. På den måde kan vi optimere din individuelle træning yderligere.

I det hele taget stiller vores træningsform krav til dig. Du skal være vild med at træne, og så skal du være eller blive i stand til at reflektere over dit håndboldspil, så du også kan træne selvstændigt under vejledning af en træner.

Tre af ugens træningspas er placeret om formiddagen, så du kan nå at restituere før eventuel klubtræning senere på dagen.

 

Faciliteter

På ISI bor du midt i unikke håndboldforhold. På skolen er der adgang til både træningshal, styrketræningssal og teorilokaler. I gåafstand ligger Ikast-Brande Arena med tre haller og et styrke-, trænings- og motionscenter.

Læs mere om faciliteter

house

Turneringer for ISI

Din og de øvrige håndboldelevers udvikling tester vi jævnligt af i fællesskab. Vi spiller kampe og deltager blandt andet i DM for Efterskoler og Skoleligaen.

Både drengene og pigerne har i turneringerne tradition for at hente gode resultater - udviklingsmæssigt som hold, på det personlige plan og kammeratskabsmæssigt. Det smitter ofte af på resultaterne.

Historisk tænker vi af og til stadig med stolthed tilbage på dengang, pigerne på hjemmebane i Ikast vandt VM i skolehåndbold i 2008.

award-trophy-star


Håndbold på klubplan

Som elev på ISI forventer vi, at du ved siden af undervisningen på skolen også er aktiv spiller i en klub.
Du kan bevare kontakten til din hjemklub og spille for dit hidtidige hold. I Ikast er du desuden omgivet af klubber med stolte traditioner for talentudvikling. Her har du alt efter dit niveau mulighed for at spille i Ikast Håndbold eller Herning-Ikast-Håndbold. Vi hjælper dig naturligvis med at finde det hold, der matcher dit niveau og dit talent.

Som elev på ISI-håndboldlinje har du i løbet af skoleåret gratis adgang til HIH's hjemmekampe i håndboldligaen i Ikast-Brande Arena.

business-deal-handshake-1

Fysioterapi

Idræt i koncentrerede mængder stiller krav til fysikken og kroppen. På ISI stiller vi fysioterapeut til rådighed, som visiterer og efter behov anviser øvelser til genoptræning, hvis du skulle få brug for det.

single-neutral-actions-heart


Undervisere på pigehånd­boldlinjen

Leif Johnsen

Efterskolelærer og ansvarlig for pigehåndboldlinjen

lj@isi.dk

Læs mere

Mette Øer Hedegaard

Efterskolelærer og ansvarlig for pigehåndboldlinjen

moeh@isi.dk

Læs mere

Jacob Trangeled Knudsen

Efterskolelærer og underviser pigehåndboldlinjen

jtk@isi.dk

Læs mere

Mathias Rasmussen

Underviser på pigehåndboldlinjen

mr@ikasthaandbold.dk

Læs mere

Undervisere på drengehånd­boldlinjen

Anders Friis

Efterskolelærer og ansvarlig for drengehåndboldlinjen

afr@isi.dk

Læs mere

Andreas Dalgaard Justesen

Efterskolelærer og ansvarlig for drengehåndboldlinjen

aj@isi.dk

Læs mere

Tilknyttet drenge- og pigehåndbold

Lukas Röwekamp Iwersen

Efterskolelærer og målmandstræner

lri@isi.dk

Læs mere

Thomas Baadsgaard Stephansen

Fysisk træner på ISI

tbs@isi.dk

Læs mere

Jacob Nortvig

Ansvarlig for Kost og Ernæring

jn@isi.dk

Læs mere

Følg os på facebook og instagram

Følg livet som håndboldpige på ISI her

 

Her kan du følge med i hverdagen på vores drengehåndboldlinje

 

Det siger tidligere elever

Mads Hoxer Hangaard

”Jeg valgte ISI, fordi jeg trængte til at komme et sted hen, som ikke lå lige i baghaven, og et sted med nye personer, jeg aldrig havde mødt før, hvor jeg kunne skabe en masse nye relationer og en masse fantastiske venskaber...
Jeg fik vildt meget ud af mit ophold håndboldmæssigt men også socialt. Jeg lærte at blive en stabil back både angrebs- og forsvarsmæssigt på trods af min størrelse. Min fysiske størrelse kom senere hen - men uden alt træningen og læring på ISI, var jeg med 100% ikke blevet den spiller, jeg er i dag.
Socialt gav skolen mig bare alt: En masse venskaber med både elever og lærere. Jeg havde valgt ISI for at komme væk hjemmefra, så der var ingen kære mor! Men det var aldrig et problem; efter bare to dage fandt jeg ud af,  at alle passede så godt på hinanden.”

Mads Hoxer Hangaard, håndboldelev på ISI 2016/17, ligaspiller i Mors-Thy Håndbold og U20-landsholdsspiller

Michala Møller

”Efterskolelivet på ISI var helt unikt. Jeg nød at være en del af et fantastisk fællesskab i et perfekt miljø. En hverdag fyldt med god energi og en masse træning. Her var der plads til at udfolde sig og drømme stort. Dét år var noget helt specielt, og medårsag til hvor jeg står i dag. Jeg har fået fantastiske oplevelser og minder samt venner for livet."

Michala Møller, håndboldspiller på ISI i 2016/17

Simon Birkefeldt

”Vi var en forholdsvis lille gruppe af drenge-håndboldspillere, og vi udviklede et unikt venskab. Vi er stadig otte venner, der mødes hver gang, det kan lade sig gøre. Ellers var ISI der, jeg for alvor begyndte min udvikling som håndboldspiller. Skolen har været en ubeskrivelig stor hjælp til at nå, hvor jeg står i dag i forhold til min karriere.”

Simon Birkefeldt, håndboldspiller på ISI i 2007/08, højre back i ligaklubben Team Tvis-Holstebro og læser til finansøkonom

Louise Bak Jensen

”Jeg endte med at tage 2 år på ISI Idrætsefterskole, hvilket ikke var min plan fra start. Jeg blev grebet af fællesskabet og at jeg hver dag, var omringet af andre unge mennesker som også var dedikeret for netop deres sportsgren. Jeg synes miljøet i Ikast er virkelig fedt, da der er så mange forskellige idrætsgrene samlet et sted. Håndboldmæssigt var efterskoleopholdet også mit startskud, til at turde satse på håndbolden. Til træningerne havde man tiden til at dykke ned i de enkelte detaljer. Den dag i dag, har jeg stadig stor gavn af nogle lidt atypiske udfald, som Leif og jeg brugte mange træninger på at ”nørde”  Personlighedsmæssigt har ISI også udviklet mig helt vildt. Jeg er blevet meget mere åben, imødekommende og ansvarsbevidst. Derudover er min omgangskreds også blevet markant udvidet, og jeg har fået mange gode venskaber til både elever og lærere.”

Louise Bak Jensen, håndboldspiller på ISI 2016/17 og 2017/18

Oliver Larsen

”Mit ophold på ISI har betydet rigtig meget for mig - personligt og især sportsligt. Håndboldmæssigt udviklede jeg mig rigtig meget i løbet af mit år på ISI. Jeg fik lagt et par lag på i forhold til min fysik gennem en masse målrettet styrketræning og selvfølgelig rigeligt med håndbold, hvor vi fik mulighed for at gå i dybden med de små detaljer.
I slutningen af året blev jeg udtaget til DHF’s talenttræning, og efterskoleopholdet blev rundet af med, at jeg i sommerferien repræsenterede Danmark sammen med U17 landsholdet i Frankrig.
Personligt lærte jeg at være mere imødekommende og åben over for andre mennesker. Jeg fandt hurtigt en større tryghed i bare at være mig selv og fik skabt en masse fantastiske venskaber på tværs af køn og linjeidræt.”

Oliver Larsen, håndboldelev på ISI 2016/17, ligaspiller i BSV Silkeborg og U18-19 landsholdsspiller


Er ISI noget for dig?

keyboard_arrow_up
Bliv elevBesøg os