Pigehånd­bold på Guldminen

Håndboldlinjen på Guldminen er et unikt tilbud til piger, der er motiverede for og vilde med håndbold, og som drømmer om at have bevægelse, leg og håndbold som del af skoledagen

 

 

Er du vild med håndbold?

Som håndboldelev på Guldminen får du muligheden for at drømme stort samtidig med, du går i skole, får nye kammerater, håndboldvenner og bliver del af et fedt fællesskab. På Guldminen får du en oplevelse for livet, der vil udvikle dig - som person og som håndboldspiller.

Med placering i Ikast udspringer Guldminen af et af landets stærkeste håndboldmiljøer, der med klubber som Herning-Ikast Håndbold, Ikast Håndbold og IFS Håndbold har tradition for talentudvikling.

På Guldminens håndboldlinje sætter vi glæden, lysten og legen i højsædet og gennem motiverende træning vil vi uddanne hele atleter, som både teknisk, fysisk og mentalt er i verdensklasse. Alt sammen naturligvis i børnehøjde.
Tilmed i nogle af de bedste rammer i Danmark.

Udover skoledagen og masser af håndbold, leg og bevægelse kan du også sagtens nå hjem i god tid til at spise aftensmad med din familie, fordi du allerede kl. 16.30 er færdig med skole, SFO og håndbold.

Håndboldundervisning

På Guldminen bliver du fra første dag del af engageret og aldersrelateret træning.

10 x 1,5 times leg, bevægelse og håndbold bliver det til i løbet af en almindelig skoleuge. Så det er vigtigt, at du er vild med at bevæge dig – for din skoledag bliver fyldt med bevægelse.

Med blot 24 elever på hvert klassetrin har vi tid og mulighed for et stort fokus på den enkelte elev. Glæden og legen er fundamentet på håndboldlinjen, hvor vi bestræber os på at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs niveau og behov. I de alleryngste klassetrin holder vi primært fokus på atletisk håndboldrelevant udvikling. Efterhånden som eleverne bliver ældre, udvikler vi leg og bevægelse til træning med til et fuldt håndboldspecifikt fokus.

Derudover sætter vi fokus på, at du får muligheden for at udvikle dine håndboldkompetencer som spiller – og som del af et hold i udvikling. Fællesskabet og glæden er altid en del af holdet på Guldminen.

 

 

Faciliteter

Guldminen kommer til at ligge midt i unikke sportslige rammer – med verdensklasse håndboldforhold og i gå-afstand, så du ikke spilder tiden på transport.
Med base midt i sportscampusmiljøjet i Ikast har vi alle muligheder for god børnetræning.

Læs mere om faciliteter

house

Turneringer og kampe for Guldminen

Din og holdets udvikling tester vi jævnligt af i fællesskab. Som håndboldelev er Guldminen også din håndboldklub. Vi spiller kampe sammen, og deltager blandt andet i stævner og turneringer med udgangspunkt i spillernes alderstrin. Både træning og kampe er funderet i DHF’s anbefalinger i forhold til motivering og personlige udvikling af de alleryngste spillere. 

 

 

award-trophy-star

For at se dette indhold, skal statistik cookies være tilladt
keyboard_arrow_up
GuldmineansøgningBesøg os