Kok til ISI Sportskøkken

 

 

ISI er i rivende udvikling med en stærk profil som en af Danmarks førende idrætsskoler, senest med etablering af idrætsfriskolen Guldminen. I alt ca. 525 elever skal have op til 6 måltider om dagen. Derfor mangler vi en kok.

At spise på ISI handler om meget mere end maden på tallerkenen. Vores køkken er et vigtigt omdrejningspunkt for hverdagen og aktiviteterne på ISI. Vi tilbereder og serverer måltider med masser af holdninger - på en sprød bund af god kvalitet, sund ernæring, vigtig energi og inspiration.

Vi forventer at du har erfaring som kok, og er typen, der bevarer overblikket, kan have mange bolde i luften og fastholde det gode humør - også når det brænder på. Du er hurtig og effektiv, og evner at optimere vores rutiner og processer. Du er selvstændig og kan planlægge eget arbejde. Du indgår også i vagtplanerne, som sikrer mad til vores elever, også om aftenen, i weekenderne - og til vores mange sommerkursister. 

ISI har 80 engagerende kolleger - heraf 11 faste medarbejdere i køkkenet.

Du får mulighed for at være en del af et spændende sportsmiljø i og omkring ISI – en dynamisk sportsskole der bespiser: 70 højskoleelever, 215 efterskoleelever, 100 friskoleelever, 140 collegeelever og 1.000 årlige kursister og gæster, heraf 500 ugekursister i juli måned.

 

Jobbet er på fuld tid, og din løn fastsætter vi i forhold til dine kvalifikationer.

Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.

Ansøgningsfristen er d. 28. november 2021.

Send din ansøgning til: ISI, Hagelskærvej 40, 7430 Ikast, Att.: Rune Brødsgaard Kristensen, Mail: info@isi.dk

Yderligere spørgsmål?

- Så er du velkommen til at kontakte køkkenleder Rune Brødsgaard Kristensen, tlf. 24674011, rune@isi.dk

file_download Download stillingsannoncen

 

VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG

keyboard_arrow_up