Souschef til ISI Sportskøkken

ISI er i rivende udvikling med en stærk profil som en af Danmarks førende idrætsskoler, senest med etablering af idrætsfriskolen Guldminen. I alt ca. 500 elever skal have op til 6 måltider om dagen. Derfor ønsker vi nu at udvide med en souschef, som køkkenchefens højre hånd.

At spise på ISI handler om meget mere end maden på tallerkenen. Vores køkken er et vigtigt omdrejningspunkt for hverdagen og aktiviteterne på ISI. Vi tilbereder og serverer måltider med masser af holdninger - på en sprød bund af god kvalitet, sund ernæring, vigtig energi og inspiration.
 

 

 

Kan du lide opskriften? Så er du måske vores nye souschef

ISI søger en ambitiøs og administrativ stærk ildsjæl, der brænder for, sammen med ISI’s køkkenchef og de 8 køkkenassistenter/kokke, at organisere og videreudvikle vores kost- og køkkenområde. Tilsat en god portion personlighed: højskole-, efterskole- og friskolelivet er en livsstil, funderet på engagement og sociale aktiviteter - og ikke mindst hjertet på det rette sted.

I sommeren 2020 åbner ISI et helt nyt og topmoderne Sportskøkken på 400 m2, og du har muligheden for at være med på holdet, når vi skal tage denne nye fantastiske ramme i brug.
 

Vi søger:

En engageret, positiv og ansvarsbevidst person, med stærke
administrative og organisatoriske evner:

  • Koordinering, struktur og administrative opgaver
  • Arbejdsplanlægning for 10 køkkenmedarbejdere + ungarbejdere
  • Indkøb og lagerstyring
  • Egenkontrol
  • Økonomi/budgetstyring, i samarbejde med ISI’s økonomichef.

Erfaring fra storkøkkendrift er en fordel, fleksibilitet en forudsætning, mens din personlighed er det vigtige krydderi. Det bruger du til at bidrage til at kvalitets- og fremtidssikre vores kost- og køkkenprofil - så den matcher toptrimmede idrætselever, herunder bl.a. med sparring til menuplanlægning.

 

Du er:

Du er typen, der bevarer overblikket, kan have mange bolde i luften og fastholde det gode humør - også når det brænder på. Du smitter med engagement og initiativ i køkkenet - og indgår naturligt i vagtplanerne, som sikrer mad til vores elever, også om aftenen, i weekenderne - og til vores mange sommerkursister. Med andre ord - du har lyst til at være til stede, når tingene sker. Du er faguddannet - kok, køkkenleder, økonoma eller har en anden kostfaglig baggrund.

Du får:

  • Mulighed for at være en del af et enormt spændende sportsmiljø i og omkring ISI
  • Et afdelingslederjob på en dynamisk sportsskole med: 65 højskoleelever, 215 efterskoleelever, 75 friskoleelever, 140 collegeelever og 1.000 årlige kursister, heraf 500 ugekursister i juli måned
  • 70 engagerende kolleger - heraf 9 faste medarbejdere i køkkenet

 

Vi forventer, at du kan begynde den 1. marts 2020 – eller hurtigst muligt derefter. Jobbet er naturligvis på fuld tid, og din løn fastsætter vi i forhold til dine kvalifikationer. 

Ansøgningsfristen er d. 15. januar 2020.

Send din ansøgning til: ISI, Hagelskærvej 40, 7430 Ikast, Att.: Pernille Simonsen, Mail: info@isi.dk

Yderligere spørgsmål? - Så er du velkommen til at kontakte køkkenchef, Pernille Simonsen, tlf. 28 30 80 97, pernille@isi.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

file_download Download stillingsannoncen

keyboard_arrow_up