Uganda

En højskolerejse for livet

 

 

 

 

Skal du med til Uganda?

I foråret 2020 går turen til Uganda. Sammen med de lokale dyrker vi idræt og oplever den ugandiske kultur helt tæt på. Vi møder de unge, besøger familier, skoler og kan komme på safari.

Turen er for dig, som brænder for idræt, at rejse og opleve en fremmed kultur.

Lyder det som dig? Så hold dig ikke tilbage med at kontakte Nicolai, på nl@isi.dk, for at høre mere.

Turen går til Uganda

1. november 2019 Forestil dig, at du rejser mere end 6.000 kilometer væk til et land, der ikke minder om det, du kender hjemmefra.

Her møder du en fremmed kultur og nye mennesker på nærmeste hold, der giver indtryk, viser udtryk og skaber aftryk.

Netop den rejse har du mulighed for at blive del af, når ISI Idrætshøjskole rejser til Uganda i marts 2020.

Sammen oplever vi et spændende land, en fremmed kultur og møder lokale, når vi besøger skoler, familier og børnehjem. Vores base i Uganda er fodboldakademiet, El Cambio. Her kommer vi helt tæt på de unge drenge, når vi dyrker idræt, griner, leger og snakker om forskelle, ligheder og Lionel Messi. Udover at vise os deres hverdag på akademiet, vil drengene også tage os med hjem, så vi på nærmeste hold møder lokale familier. 

Omdrejningspunktet for rejsen er at møde en fremmed kultur gennem idræt. Derfor skal vi også besøge flere skoler, hvor vi viser skoleeleverne, hvad idræt er for os. For på den måde at lade idræt skabe unikke relationer og oplevelser på tværs af landegrænser. 

Turen byder også på en todages safari til lands og til vands, hvor vi skal sove ude i ’the middle of nowhere’.

Turen er en fælles højskoletur, så drømmer du om at komme afsted med dine venner og brænder du for idræt, at rejse og opleve fremmede kulturer – så får du her chancen for en oplevelse udover det sædvanlige!

Turen har vi arrangeret til en fordelagtig dagspris – ti dage i Uganda til i alt 10.000 kroner. Prisen inkluderer alt: Transport, forplejning, safari og et tilskud til fodboldakademiet El Cambio.

Ønsker du ikke at være med på den todages safaritur, koster turen 8.300 kroner.  

 

 

keyboard_arrow_up
Bliv elevBook rundvisning