Økonomi

Hvad koster det at gå på ISI Idrætshøjskole?

Et forårssemester på 24 uger koster:

Prisen for undervisning, kost og logi er kr. 1.550,- pr. uge.

  • Tilmeldingsgebyr: kr. 3.000,- (inkl. skoledragt og materialer) - gebyret betales ikke tilbage ved evt. framelding
  • Egenbetaling til introtur: kr. 500,-
  • Egenbetaling til Uganda: kr. 14.500,-
  • Egenbetaling linjedage: kr. 4.000,- 

Alt i alt er prisen for et forårssemester inklusiv alle ture og rejser: kr. 59.200,-

Et efterårssemester på 19 uger koster:

Prisen for undervisning, kost og logi er kr. 1.550,- pr. uge.

  • Tilmeldingsgebyr: kr. 3.000,- (inkl. skoledragt og materialer) - gebyret betales ikke tilbage ved evt. framelding.
  • Egenbetaling for introtur i Danmark: kr. 2.000,-
  • Egenbetaling til Club La Santa: kr. 7.000,-
  • Egenbetaling linjedage: kr. 1.500,-

Alt i alt er prisen for et efterårssemester inklusiv alle ture og rejser: kr. 42.950,-

PITSTOP

Er du godt i gang med din videregående uddannelse, men pludselig blevet i tvivl om det er den rigtige uddannelse, eller måske eksamens- og læsepresset er blevet for stort. Så er pitstop en oplagt mulighed for dig.

Som pitstop-elev på ISI får du et frirum fra eksaminer, prøver og karakterer, og i stedet en hverdag fyldt med spændende fag, aktiviteter og rejser, der udvikler, udfordrer og uddanner dig på en helt anden måde. Her sammensætter du selv dit ugeskema ud fra interesser og du får undervisere, der selv er en aktiv del af hverdagen, der brænder for at møde dig, som den du er.

Sætter du studierne på pause og bruger et højskoleophold til at forny energien, tilbyder vi at lave individuelle vurderinger, hvor du kan forvente at få en nedsat ugepris på 300,- kr. pr. uge.

Har du lyst til at høre mere om muligheden, og hvilke erfaringer vi har med tidligere pitstop-elever, er du altid velkommen til at kontakte os og komme ud at se skolen.

Øvrigt

Et højskoleophold er ikke SU-berettiget.

Hvis du vælger at afbryde dit højskoleophold, forbeholder vi os ret til at opkræve betaling i 4 uger efter afbrydelsen.

Du skal have en rejseforsikring for at deltage på rejser med ISI Idrætshøjskole.

Afbryder du dit ophold eller kan du af andre årsager ikke deltage på en tilmeldt og betalt rejse, hæfter du altid for depositum. Sker dit afbud to uger før afrejse, hæfter du for det fulde beløb. Vi anbefaler at du selv tegner en afbestillingsforsikring.

Norske elever - information til den norske lånekasse:

Ugeprisen på ISI Idrætshøjskole er Dkr. 1.550,-

Undervisning udgør 70% = Dkr. 1.085,- pr. uge

Kost og logi udgør 30 % = Dkr. 465,- pr. uge

Færøske og grønlandske elever

Elever fra Færøerne og Grønland har mulighed for at søge Rigsfællesskabets højskolestipendium, som er på 700 kr. om ugen i op til 20 uger. Det kan du læse mere om her, hvor du også finder ansøgningsskemaet: Rigsfællesskabets højskolestipendium.

 Rigsfællesskabets højskolestipendium

Muligheder for tilskud

ISI Fonden

ISI har en lille fond, hvor du kan søge om begrænset tilskud til dit højskoleophold. Kontakt højskoleleder Jette Gøth på tlf. 23316420, eller via email til: jg@isi.dk

Kommunestøtte

Enkelte kommuner giver tilskud til højskoleophold. Få mere at vide ved at kontakte din kommune.

Støtte fra klubber, foreninger og organisationer

Er du trænerelev på enten fodbold eller håndbold, har vi indgået aftaler med loakle klubber, som gerne vil støtte dig økonomisk, hvis du bliver træner i deres klub. Kontakt vores træneransvarlige, Jonas eller Christian, for at høre, hvordan det kommer dig til gode.

Tilskud fra fonde

På nettet og på biblioteket kan du finde en oversigt over fonde, hvor du kan søge om tilskud.
Du kan eksempelvis søge Banklys studielegat. Den kan du læse mere om her, hvor du også kan søge: Banklys Studielegat 
Eller VS Automatics studielegat på 2.500 kr. Den finder du mere information om her, hvor du også finder ansøgningsskemaet: VS Automatics studielegat

Fundraising.How

Hjælp til legater og fonde
Du kan finde hjælp til at søge legater via Fundraising.How - de hjælper blandt andet studerende med legatsøgning.

Har du nogle spørgsmål?

Vi er altid klar til at svare på spørgsmål og vise dig højskolen.

Hvis du gerne vil have en rundvisning så betaler vi din udgift til tog- eller busbillet i Danmark.

Jette Gøth

Højskoleleder

smartphone+45 23 31 64 20

mailE-mail

Jette Gøth

keyboard_arrow_up
Bliv elevBook rundvisning