Håndbold

Håndboldlinjen på ISI er for dig, der har lysten og viljen til masser af træning i et intenst og traditionsrigt håndboldmiljø.

På ISI Idrætsefterskole har vi både en håndboldlinje for drenge og en for piger. På begge linjer får du det bedste af to verdener: Håndbold på højt niveau og et inspirerende efterskoleliv med et fedt fællesskab, nye venskaber og kammerater, der brænder lige så meget for deres sport som dig. En unik oplevelse for livet, der udvikler dig - som person og som håndboldspiller.

På ISI møder du højtkvalificerede undervisere, der sammen med dig afsøger og udvider mulighederne for at gøre dig til en bedre håndboldspiller.

Tilmed i nogle af de bedste rammer i Danmark. ISI har succesfuld erfaring med at få skole, dagligdag, kost og et ambitiøst træningsmiljø til at gå op i en højere enhed. Skolen råder over egen træningshal, og i gåafstand har vi adgang til de tre haller og det fuldt udstyrede styrke-, trænings- og motionscenter i Ikast-Brande Arena.

Vi forventer og tager højde for, at du under dit ophold på ISI også spiller håndbold på klubplan. Enten i din hjemklub eller i en af vores stærke samarbejdsklubber, Ikast Håndbold eller Herning-Ikast Håndbold. Vi hjælper gerne med at finde det hold, som matcher dit niveau.

Ansøg om at bliv efterskoleelev på ISI 

 

 

Undervisningen

På håndboldlinjen træner vi fire gange 1½ time om ugen.
Med stort fokus på individuel træning adskiller undervisningen på ISI sig fra det, du er vant til fra klubtræningen.
Den individuelle træning tager udgangspunkt i personlige samtaler og analyser af dit spil - blandt andet gennem videooptagelser. Alt det danner grundlag for, at vi i fællesskab laver både målsætninger og en udviklingsplan for dig og tilrettelægger den individuelle træning, så den optimerer din spillemæssige udvikling.
På ISI er du derfor ikke bare én blandt mange - her er tid og plads til fuldt fokus på dig og din udvikling. Populært kalder vi det at ”nørde” håndbold.

I træningen indgår blandt andet:

  • Teknik
  • Fysik - med mellemrum tester og screener vi eleverne
  • Skadesforbyggelse
  • Personlige udviklingsplaner
  • Mentaltræning

 

 

Teori og praksis

Undervisningen er både teoretisk og praktisk, og med mellemrum inddrager vi også den nyeste teknologi til at måle din fysiske formåen i forhold til eksempelvis springkraft. På den måde kan vi optimere din individuelle træning yderligere.

I det hele taget stiller vores træningsform krav til dig. Du skal være vild med at træne, og så skal du være eller blive i stand til at reflektere over dit håndboldspil, så du også kan træne selvstændigt under vejledning af en træner.

Tre af ugens træningspas er placeret om formiddagen, så du kan nå at restituere før eventuel klubtræning senere på dagen.

Faciliteter

På ISI bor du midt i unikke håndboldforhold. På skolen er der adgang til både træningshal, styrketræningssal og teorilokaler. I gåafstand ligger Ikast-Brande Arena med tre haller og et styrke-, trænings- og motionscenter.

Læs mere om faciliteter

house

Turneringer for ISI

Din og de øvrige håndboldelevers udvikling tester vi jævnligt af i fællesskab. Vi spiller kampe og deltager blandt andet i DM for Efterskoler og Skoleligaen.

Både drengene og pigerne har i turneringerne tradition for at hente gode resultater - udviklingsmæssigt som hold, på det personlige plan og kammeratskabsmæssigt. Det smitter ofte af på resultaterne.

Historisk tænker vi af og til stadig med stolthed tilbage på dengang, pigerne på hjemmebane i Ikast vandt VM i skolehåndbold i 2008.

award-trophy-star


Håndbold på klubplan

Som elev på ISI forventer vi, at du ved siden af undervisningen på skolen også er aktiv spiller i en klub.
Du kan bevare kontakten til din hjemklub og spille for dit hidtidige hold. I Ikast er du desuden omgivet af klubber med stolte traditioner for talentudvikling. Her har du alt efter dit niveau mulighed for at spille i Ikast Håndbold eller Herning-Ikast-Håndbold. Vi hjælper dig naturligvis med at finde det hold, der matcher dit niveau og dit talent.

Som elev på ISI-håndboldlinje har du i løbet af skoleåret gratis adgang til HIH's hjemmekampe i håndboldligaen i Ikast-Brande Arena.

business-deal-handshake-1

Fysioterapi

Idræt i koncentrerede mængder stiller krav til fysikken og kroppen. På ISI stiller vi fysioterapeut til rådighed, som visiterer og efter behov anviser øvelser til genoptræning, hvis du skulle få brug for det.

single-neutral-actions-heart


Undervisere  på pigehånd­boldlinjen

Leif Johnsen

Efterskolelærer og ansvarlig for pigehåndboldlinjen

lj@isi.dk

Læs mere

Ole Jensen

Efterskolelærer og ansvarlig for pigehåndboldlinjen

oj@isi.dk

Læs mere

Mette Øer Hedegaard

Efterskolelærer og ansvarlig for pigehåndboldlinjen

moeh@isi.dk

Læs mere

Anders Friis

Efterskolelærer og ansvarlig for pigehåndboldlinjen

afr@isi.dk

Læs mere

Undervisere på drengehånd­boldlinjen

Andreas Dalgaard Justesen

Efterskolelærer og ansvarlig for drengehåndboldlinjen

adj@isi.dk

Læs mere

Mads Bendiksen

Fysisk træner og underviser på drengehåndboldlinjen

madsben@isi.dk

Læs mere

Det siger tidligere elever

Simon Birkefeldt

”Vi var en forholdsvis lille gruppe af drenge-håndboldspillere, og vi udviklede et unikt venskab. Vi er stadig otte venner, der mødes hver gang, det kan lade sig gøre. Ellers var ISI der, jeg for alvor begyndte min udvikling som håndboldspiller. Skolen har været en ubeskrivelig stor hjælp til at nå, hvor jeg står i dag i forhold til min karriere.”

Simon Birkefeldt, håndboldspiller på ISI i 2007/08, højre back i ligaklubben Team Tvis-Holstebro og læser til finansøkonom

Trine Østergaard

”I dag lever jeg af at dyrke min sport som professionel.  Mange af de ting, jeg lærte på ISI om håndbold og hverdag, har skabt en ramme og et fundament, som jeg selvfølgelig prøver at bygge videre på hver eneste dag. ISI har bidraget med mange ting, der gør mig til den person og sportsudøver, jeg er i dag. Og så har jeg tusinder af oplevelser og minder fra ISI, jeg aldrig vil glemme.”

Trine Østergaard, håndboldspiller på ISI i 2007/08, højre fløj i ligaklubben FCM og A-landsholdspiller

Jannick Green

”ISI var et specielt og godt år for mig. Jeg blev afklaret i forhold til at satse på håndbold - og det er jeg glad for. Her er du omgivet af engagerede undervisere og kammerater, der alle brænder for deres sport. Højt niveau og store drømme hænger ofte sammen. Det giver et fedt træningsmiljø - derfor er det også fedt at være tilbage som målmandstræner på skolen”

Jannick Green, håndboldspiller på ISI 2004/05, målmand i ligaklubben BSV, A-landsholdspiller og gæstelærer på ISI


Er ISI noget for dig?

keyboard_arrow_up
Bliv elevBesøg os