Andreas Justesen

Efterskolelærer

Underviser i:

  • Drengehåndbold
  • Matematik
  • Engelsk

Håndbolderfaring:

  • Træner i 1. division herrer og damer i Norge og Danmark
  • Uddannet Divisionstræner i DHF + gennemført Testkursus
  • U17 træner i Ikast Håndbold (Snart - HAI - Håndbold Akademi Ikast)
  • Morgentræner på Sportstar College Ikast Brande

Uddannelse:

Læreruddannelse fra VIA UC Silkeborg

Jeg er total lokal, 7430 Ikast born and raised og er efter en årrække i udlandet vendt tilbage til Ikast, hvor jeg bor sammen med min kæreste. 

Jeg er uddannet lærer fra Silkeborg Seminarium, og efter fire års studier rykkede jeg teltpælene op for at forfølge en drøm om at blive ligatræner i Norge. Ligadrømmen er udskiftet med et job på en fantastisk efterskole, hvor jeg har fundet min rette hylde blandt ambitiøse unge mennesker.

Jeg er et rigtigt foreningsmenneske, som er vokset op med forpligtende fællesskaber. Nogle af mine bedste oplevelser i min opvækst er kommet gennem idræt og fællesskab, oplevelser jeg har lyst til at give videre til de unge mennesker, der er så heldige at have forældre, der sender dem afsted til os på ISI.

Efterskolelivet på ISI er for mig det perfekte match mellem seriøs og målrettet håndboldtræning, metodefrihed til at skabe god undervisning, forpligtende fællesskaber der giver store oplevelser og nære relationer, der skaber og danner unge mennesker.

I fritiden spiller jeg selv håndbold med mine barndomskammerater i Ikast og kaster mig ellers gerne ud i at eksperimentere med alskens forskellig idræt, hvor nyeste påfund har været padel. 

E: aj@isi.dk

 

keyboard_arrow_up