Kropsbasis Street

På Guldminen arbejder vi med Kropsbasis Street, hvor gymnastikkens grundelementer møder parkour, dans, rytme og kreativ bevægelse.

Kropsbasis Street handler først og fremmest om at lære sin krop at kende og blive dygtig til at bevæge den. Gennem leg, udfordringer og forskellige bevægelsesformer udvikler eleverne kropskontrol, balance, koordination, styrke, smidighed og rytme.

Undervisningen tager udgangspunkt i gymnastikkens grundelementer, men bevæger sig langt ud over den traditionelle gymnastik. Eleverne arbejder blandt andet med spring, rotationer, balance, klatring, kropsvægt, parkour, dans og rytmiske bevægelser. De bliver udfordret til at finde forskellige måder at bevæge sig på og til at bruge kroppen kreativt.

Kropsbasis Street er en blanding af leg, læring, kreativitet og udfordringer, hvor der er plads til både den seriøse træning og det store smil. Eleverne skal opleve glæden ved at bevæge sig og samtidig mærke, at de bliver bedre og tør mere.

Målet er at give eleverne en stærk bevægelsesbase, som de kan bruge i alle former for idræt – og resten af livet.

keyboard_arrow_up
GuldmineansøgningBesøg os