PLAY
Play er det første atletiske fag eleverne møder på Guldminen. Her er skruet helt op for leg, smil og bevægelsesglæde.
PLAY er starten på atletens, samt håndbold- og fodboldspillerens rejse på Guldminen. Her er fokus på legen i de mange forskelligartede aktiviteter, som eleverne stifter bekendtskab med og arbejder med. De sportslige færdigheder og den generelle motoriske udvikling opnås gennem en legende tilgang.
Gennem trygge pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, udforsker og udvikler eleverne krop og sind. Der arbejdes med de basale motoriske færdigheder gennem aktiviteter som at kravle, løbe, balancere, klatre, svinge, trille, trække, skubbe, kaste, gribe, hoppe, sparke samt forskellige former for boldspil.
Målet er at skabe et godt og solidt fysisk, mentalt og kognitivt fundament, som der fremadrettet kan bygges ovenpå.


