Golf

Lev golfdrømmen på ISI Idrætsefterskole samtidig med, at du får alle efterskoleoplevelserne med i baggen.

 

På ISI får du chancen for at udvikle dit golfspil i et intenst og ambitiøst golfmiljø.

Samtidig bliver du en del af et inspirerende efterskoleliv med fedt fællesskab og gode venskaber. En oplevelse for livet, der udvikler dig - personligt og som golfspiller.

Som elev på ISI er passionen for golf dit drive - og ikke mindst lysten og viljen til masser af træning, selvtræning og golfspil. Underviserne på ISI er topuddannede PGA-trænere, der samtidig er en aktiv del af efterskolemiljøet - og dermed også af din dagligdag og dit liv.

Her er du ligeledes omgivet af efterskolekammerater, der som dig brænder for deres sport.

På ISI er det vigtigste din lyst, vilje og motivation til at træne og udvikle dig. Sammen holder vi et individuelt fokus på dit spil, din fysik og din personlighed som spiller.

Udover masser af golftræning byder ISI også på unikke faciliteter. I skolens baghave har vi blandt andet driving range med lys, indspilsgreen, putting green og det nyeste tekniske træningsudstyr. Indenfor et godt drive fra efterskolen har du adgang til Danmarks bedste indoor træningscenter, på den modsatte side af vejen ligger golfbanen Tullamore og du kan også cykle til Ikast-banen - begge baner del af Ikast Tullamore Golf Club.

Ansøg om at blive efterskoleelev på ISI 

 

Undervisning

På golflinjen træner du cirka 10 lektioner om ugen.
Undervisningen består i høj grad af individuel træning under vejledning af en træner. I træningen indgår blandt andet også videoanalyser, Trackman, SAM-put, performance tests, baneobservationer og løbende personlige samtaler. 

Det bruger vi til at definere dine fokusområder, målrette din træning og give dig et endnu bredere fundament for at kunne træne selvstændigt. 

Vi forventer at udfordre dig teknisk, fysisk og mentalt. Vi kombinerer de forskellige elementer i lektionerne, så du får en varieret og spændende undervisning. I træningen fokuserer vi på:

  • Hele spillet: Langt spil, short game og putting
  • Mentaltræning
  • Fysisk træning
  • Banespil


 

 

Træningsmiljøet

Det intense golfmiljø på ISI giver os mulighed for at give golf et bredere perspektiv.

Så golf udover det individuelle udgangspunkt også bliver et fællesskab, hvor vi sparrer og inspirerer hinanden til at blive endnu bedre. I det hele taget er golftræningen på ISI baseret på at gøre dig bevidst og ansvarlig i forhold til selv at træne.

 

Følg golflinjen på ISI

 

Undervisere på golflinjen

Lars Larsson

Ansvarlig for golflinjen

lars@isi.dk

Læs mere

Thomas Poulsen

Ansvarlig for golflinjen

tp@isi.dk

Læs mere

Thomas Baadsgaard Stephansen

Underviser på golflinjen

tbs@isi.dk

Læs mere

Faciliteter

På ISI og i området omkring skolen har du adgang til masser af golfaktiviteter:

  • Belyst drivning range med stort græs-tee område
  • Fem indspilsfaciliteter
  • Putting green
  • Adgang til Danmarks bedste indoor-træningscenter, Indoor Golf Midtjylland
  • Medlemsskab af Ikast-Tullamore Golf Club, som består af to baner, Tullamore, ca. 400 m fra efterskolen, og Ikast-banen

Læs mere om faciliteter

Indoor Golf Midtjylland

Ikast Tullamore Golf Club

house

Matcher, golfrejse og fællesoplevelser

Din udvikling får du jævnligt lov at teste gennem matcher.

Vi arrangerer interne ISI Major-turneringer, hvor hele skoledage bruges på golf. Desuden deltager vi blandt andet i DM for Efterskoler og har mulighed for at spille Ryder Cup mod golfspillerne fra Sport Star College på den modsatte side af vejen.

I foråret rejser vil til udlandet på golftræningslejr som vigtig del af sæsonopstarten. I efteråret afvikler vi golflinjeuge med fuld fokus på golf.

award-trophy-star


Klubsamarbejde

Golflinjen på ISI samarbejder med Ikast Tullamore Golf Club med to baner, som begge baner ligger i cykelafstand fra ISI.

business-deal-handshake-1

Fysioterapi

Idræt i koncentrerede mængder stiller krav til fysikken og kroppen. På ISI stiller vi fysioterapeut til rådighed, som visiterer og efter behov anviser øvelser til genoptræning, hvis eleven skulle få brug for det.

single-neutral-actions-heart


Det siger tidligere elever

John Axelsen

”ISI kom til at betyde meget for mig, både for mit golfspil men også for mig som person. Mit golfspil udviklede sig hurtigere, end jeg før havde prøvet, og lige efter mit ISI-ophold havde jeg en af de bedste sæsoner i min karriere.
Som person, var ISI med til at lære mig en masse ting om mig selv, og at være omgivet at så mange fantastiske personer, gjorde processen endnu bedre.
Jeg har mange gode minder: Alle de aftner, hvor der blev hygget med vennerne, morgentræningerne, hvor man skulle cykle op ad den ulidelig bakke til indoor-træningscentret, alle de “sodes”, der blev spillet om i bordtennis og pool, eller de fantastiske familiegruppemøder, vi havde. Når jeg tænker tilbage på ISI, bliver det et stort miks af gode minder, som altid vil være der.”

(John Axelsen, ISI årg. 2013/14, spiller golf for University of Florida, USA, del af DGU A-landsholdet og med ambition om at blive pro)

Andreas Hillersborg Sørensen

” På ISI fik jeg muligheden for at træne med ligesindede, som ville golf, ligeså meget som mig selv - samtidig med, at jeg fik udviklet mine sociale kompetencer og fik venner. jeg stadig ser den dag i dag.
Her havde jeg mange gode stunder, som er blevet til gode og glade minder: Familiegruppen, som man skabte et specielt bånd til – meget hurtigt. Sangbogen som forårsagede nogle meget lyse toner rundt omkring i lokalet. Spændingen ved at snige sig ud efter, der er sagt godnat. Alt den konkurrence, der foregik uanset sportsgren – god eller dårlig; man ville bare vinde!Og så selvfølgelig den sidste skoledag: Et stærkt minde, som tog hårdt på rigtig mange af os. Alle disse ting gjorde min tid på ISI speciel.

Jeg føler en vis taknemmelighed for, at have haft min hverdag under så gode forhold, hvor det eneste man reelt havde fokus på var at nyde kammeratskabet og de gode minder, vi skabte sammen. Og så udviklede jeg mig enormt på det sportslige plan under kyndig ledelse af de daværende trænere Martin Eskesen og Thomas Poulsen.
Jeg tænker ofte tilbage på ISI med et stort smil på læben og er glad for at have mødt de mennesker, jeg gjorde, som alle har været med til at gøre mit efterskoleophold uforglemmeligt.”

(Andreas Hillersborg Sørensen, ISI årg. 2011/12, fuldtidsamatørspiller efter to år på University of Texas El Paso, USA, del af DGU A-landsholdet og med ambition om at blive pro)

Marie Lund Hansen

”Jeg har fået venner for livet, fordi man lever så tæt. Desuden fik jeg muligheden for at udvikle mig som golfspiller og fik endnu mere blod på tanden til at spille golf.
Mit bedste minde fra ISI må være skituren. Jeg havde aldrig stået på ski før, så det var en sjov måde at bryde hverdagen på og lære at stå på ski. Det var også en tur, der blandede alle på kryds og tværs af linjerne, som betød at vi fik nogle nye venskaber på tværs af linjerne og familiegrupperne. Det var også en tur, hvor vi egentlig var overladt lidt til os selv i forhold til at lave mad og sådan nogle ting – det var også virkelig hyggeligt.
Opholdet modnede mig utroligt meget. Jeg var på ISI i 10. klasse, fordi jeg ikke følte mig klar til at til at gå direkte på gymnasiet efter 9. klasse. Det var en god mulighed for mig at være væk hjemmefra og få den “flytte-hjemmefra” følelse. Da jeg var i det, gik det ikke op for mig, hvor meget det egentlig modnede og udviklede mig som person. Man får en anden selvstændighed af at være væk hjemmefra på det tidspunkt.”

(Marie Lund Hansen, ISI årg. 2012/13, studerer og spiller golf for Washington State University, USA,  del af DGU A-landsholdet og med ambition om at blive pro)


Er ISI noget for dig?

keyboard_arrow_up
Bliv elevBesøg os