Nyheder fra sommergolf kurser
Højskole & Golf, sommeren 2022
01.11.2021
Vi er glade for at præsentere Højskole & Golf kurserne på ISI Idrætshøjskole i sommeren 2022.
Drømmer du om at kombinere en uge på højskole med at træne og spille golf? Så får du igen i 2021 chancen til sommer, hvor vi for 28. år i træk byder velkommen til en unik oplevelse.
På Højskole & Golf i Ikast møder du begejstrede værter, kompetente golfinstruktører og berigende og provokerende foredragsholdere. Det skaber en atmosfære af livsglæde og lyst til udfordringer. Tilsammen et stærkt fundament for, at du får en behagelig, lærerig og positiv sommeroplevelse.