Hvorfor er efterskolerne populære som aldrig før?

Men med mulighederne følger også udfordringer. Hvordan ved vi, hvad der er sandt? Hvilke kilder kan vi stole på? Og hvordan navigerer vi i en verden, hvor kunstig intelligens kan skabe både fakta, analyser, billeder og videoer, som kan være svære at skelne fra virkeligheden?

Nogle ser denne udvikling som problematisk. De peger på, at det konstante informationspres kan skabe usikkerhed, overfladiskhed og en frygt for at vælge forkert.

Andre ser udviklingen optimistisk. De mener, at netop de mange informationer og muligheder gør de unge mere kritiske og omstillingsparate. 

Måske er begge perspektiver sande…?

Men én ting er sikkert: Vi er alle i en tid, hvor evnen til at tænke selvstændigt er vigtigere end nogensinde. Hvor læring ikke handler om at kende alle svarene, men om at kunne stille de rigtige spørgsmål. Og hvor evnen til at samarbejde med både mennesker og teknologi bliver afgørende.

Det betyder også, at de unge i høj grad selv skal forme deres liv. Der findes ikke længere nødvendigvis én rigtig uddannelsesvej, én rigtig karriere eller én rigtig definition på et godt liv.

Mange unge kommer til at arbejde med fag, som endnu ikke er opfundet. Andre kommer til at skabe virksomheder eller løsninger, som vi ikke kan forestille os i dag. Det kan virke overvældende. Men det er samtidig et privilegium.

For denne store valgfrihed for de unge er unik. Et liv uden frihed til at vælge er ikke meget værd. De samfund, der giver mennesker mulighed for at tænke frit, skabe frit og udvikle deres potentiale, er også de samfund, der udvikler sig stærkest

Og de frie skoler, og herunder efterskolerne, understøtter dette, hver dag.

Men som unge kan alt dette også være et stort pres, og det pres skal vi ikke sætte dem i for tidligt. For det pres skal vores unge nok få rigeligt af senere i livet. 

Dette forår besluttede en forligskreds endeligt, at 10. klasse skal nedlægges fra 2030. Man vil have de unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet. En potentiel katastrofe for trivslen, sammenhængskraften, dannelsen og friheden i det danske samfund og uddannelsessystem, hvis du spørger mig.

Heldigvis har efterskolerne fået mulighed for at fortsætte med at udbyde 10. klasse efter 2030. Og det er godt. Selv om jeg er meget bekymret for de unge, der enten ikke har lyst til at komme på efterskole, eller hvor forældrene ikke har råd? Jeg frygter vi kommer til at tabe mange unge i dette eksperiment, men det er en helt anden sag.

Jeg tror, at mange forældre vælger efterskolerne til, som et ”luftrum” for de unge, inden det går løs i konkurrence-staten.

Hvor mobil-telefonen skal blive på værelset, og eleverne i stedet er i et forpligtende fællesskab, hvor man kan tage sig fri til livet, og få en chance for at mærke sig selv, få venskaber for livet, og være sammen på den helt gammeldags måde – uden primær brug af sociale medier.

Hvor de unge kan få lov til at være unge, mens de er unge. Hvor de kan få luft, tid og rum til at leve og netop være unge. Til at udforske. Til at lave unyttige ting. Til at dumme sig. Til at fordybe sig. Til at blive klogere på sig selv, og klogere på hvad man vil i livet, sammen med andre unge. 

Mange unge har faktisk aller mest brug for at skynde sig langsomt. For som Peter Plys siger: “Det er da tosset at skynde sig, når man ikke ved, hvad vej man skal…!” 

På efterskolerne kan de unge få lov til dyrke deres passioner, i fællesskab med andre unge, og dermed få mulighed for at skynde sig langsomt. Og tage sig god tid med at mærke sig selv, og mærke livet omkring sig. Som Peter Sommer synger: Hvorfor løb vi, vi ku være gået hele vejen.

Så tak for efterskolerne. Og godt skoleår til alle.