ISI Idrætshøjskole i Ikast
Her får du aktiviteter i verdensklasse; idræt, oplevelser og rejser. ISI Idrætshøjskole er dit springbræt til fremtiden.
Book en rundvisning
Kom og se skolen, og hør mere om hverdagen og undervisningen på ISI Idrætshøjskole.
Når du kommer til rundvisning betaler vi din udgift til tog- eller busbillet i Danmark.
Her får du aktiviteter i verdensklasse; højskole, idræt, oplevelser og rejser. ISI Idrætshøjskole er dit springbræt til fremtiden.
På ISI Idrætshøjskole kan du vælge mellem vores linjefag: underviserlinjen, håndbold, fodbold, fitness og ernæring, fodboldtræner eller håndboldtræner. Dertil kommer en masse øvrige spændende, udfordrende og sjove idrætsfag, inspirationsfag og højskolefag, som du selv vælger og sammensætter – så dit skema matcher dine interesser og det, du brænder for. Du har også muligheder for oplevelser i form af ture og rejser i Danmark og i udlandet.
Fællesskab er essensen af vores højskole. Her får du chancen for at møde nye venner for livet midt i unikke idrætsfaciliteter - både på højskolen og i området lige omkring skolen. Her møder du samtidig et engageret team af undervisere og trænere, der alle er en aktiv del af det daglige liv på højskolen. Du får en hverdag med masser af træning - og tid og rum til fordybelse, inspiration og udvikling.
Vi samarbejder tæt med ambitiøse lokale idrætsforeninger, og det giver os et stærkt fundament for at drive idrætshøjskole af høj kvalitet. Og så kan du også se frem til alle de nye venner, rejser og mange højskoleoplevelser...
Vi har plads til alle. Du kan komme for at udvikle dig indenfor din idræt, nyde et sabbatår eller forberede dig til at læse videre.
Linjeidrætter
I vores unikke rammer kan du udvikle dig som person indenfor den linjeidræt du brænder for. Samtidig får du masser af andre inspirerende oplevelser og udfordringer, som elev på ISI Idrætshøjskole.
Underviserlinjen
Er for dig, der er nysgerrig på pædagogik og undervisning i kombination med idræt
Fitness og ernæring
Er for dig, der vil udfordre og udvikle din krops potentiale. Her stiller vi skarpt på dig, din træning og din kost
Fodbold
Er for dig der drømmer om at blive en bedre og mere helstøbt fodboldspiller - og om at udvikle og afprøve dig selv i et inspirerende og udviklende fodboldmiljø
Fodboldtræner
Er for dig, der vil udfordres, uddannes og inspireres til personlig udvikling som fodboldtræner.
Håndbold
Er for dig der drømmer om at udvikle dig og blive udfordret som håndboldspiller midt i et inspirerende og udviklende håndboldmiljø.
Håndboldtræner
Er for dig, der vil udfordres, uddannes og inspireres som håndboldtræner
Undervisningen på ISI Idrætshøjskole
På højskolen underviser vi i det du brænder for. Vi udfordrer dig - fysisk og mentalt. Du får en hverdag med masser af træning og med tid og rum til fordybelse, inspiration og udvikling.
Vælg mellem en række højskole-, inspirations- og idrætsfag, som giver dig indsigt, udsyn og oplysning. Dit skema sammensætter du selv ud fra det, der interesserer dig. Det giver dig chancen for at leve i nuet, samtidig med at højskoleopholdet kan forberede dig på en videregående uddannelse.
Download vores brochure og dyk ned i detaljen. Her bliver du endnu klogere på højskolelivet i Ikast. file_download Download skolens generelle brochure
Hvad siger eleverne selv om at gå på højskole?
Julie
Højskoleelev efteråret2020
Hvad var du mest spændt på?
Jeg var allermest spændt på, at skulle møde alle de andre og hvem jeg skulle bo sammen med. Heldigvis endte det helt perfekt! Fik de bedste roomies i begge mine semestre og alle de nye, som jeg var spændt på at møde, endte med at blive ens bedste venner.
Hvad er den største fordel ved højskolen?
Det bedste ved at gå på ISI er, at det er en lille højskole, hvilket gør, at alle snakker med alle, og man får derfor et helt specielt bånd til hele gruppen.
Oliver
Højskoleelev foråret 2021
Hvad er det bedste ved at gå på ISI?
Der er en god stemning blandt alle eleverne, hvor forståelse og venskab er i højsædet. Skolen er lille, men det giver kun stærkere bånd. Derudover er lærerne er helt tæt på, og skaber nogle virkelig gode rammer for os.
Tre ting du forbinder med ISI
Gode drenge, pæne piger og en hverdag med sindssygt meget sport
Amalie
Højskoleelev foråret 2021
Hvad gjorde du dig af tanker inden, du satrtede?
Inden jeg startede, var jeg mest spændt på, om jeg ville kunne lide at gå på højskole. Jeg havde taget en meget spontan beslutning, så jeg var måske ikke 100% klar over, hvad jeg gik ind til. Nu ved jeg, at det er den rigtige beslutning, fordi jeg elsker højskolelivet.
Daniel
Højskoleelev foråret 2021
Hvad er det bedste ved at gå på ISI?
Det bedste ved at gå på ISI er, at man får en helt igennem vanvittig oplevelse, som man ikke kan få andre steder. Man skal gøre sig selv den tjeneste at opleve højskolelivet, for menneskerne her på ISI er fantastiske
Hvad har overrasket dig mest?
Det har overrasket mig, hvor meget jeg egentligt nyder højskolelivet. I starten var jeg meget skeptisk, men det var der slet ingen grund til, for det er virkelig det fedeste, jeg har prøvet
Camilla
Højskoleelev efteråret 2020
Hvad er det bedste ved ISI?
Det bedste ved at gå på ISI er, at højskolen ikke er så stor, så på kort tid blev vi hurtigt meget tætte. Og derudover har ISI også gode idrætsfaciliteter, som man hele tiden har mulighed for at benytte.
Thomas
Højskoleelev Efteråret 2021
Hvad er det bedste ved at gå på ISI?
Det er fantastisk at få lov til at lege igen! Prøve forskellige boldspil og sportsgrene, som man ikke har gjort før. Det er både kammeratskab og konkurrence, som driver sporten, men klart hyggen og fællesskabet som gør, at man har lyst til at deltage.
Marte
Højskoleelev efteråret 2020
Hvem anbefaler du ISI til?
Jeg anbefaler ISI til alle, som er glad for at være social, have en aktiv hverdag og som finder glæde i at udfordre sig selv på nye måder
Jonas
Højskoleelev efteråret 2020
Hvad tænker du om højskole?
Højskole var ikke, som jeg troede. Min første tanke var rundkredspædagogik og rigtig meget snak, men det har været sindssygt fedt med mange sjove aktiviteter. Og hvis man er vild med at dyrke idræt, havner man på den helt rette hylde
Make yourself happier
Kontakt os
Vil du vide mere er vi klar til at svare på spørgsmål og vise dig højskolen.
Når du kommer til rundvisning betaler vi din udgift til tog- eller busbillet i Danmark.
Idrætshøjskole med passion og engagemet
ISI Idrætshøjskole er en unik højskole for dig, der har idræt i blodet, og har passion og engagement som din drivkraft. Her bliver du klogere på dig selv, på livet, på samfundet og møder nye venner, der også brænder for højskole og idræt. Og så udvikler du dig naturligvis også som atlet indenfor vores linjefag underviserlinjen, fitness og ernæring, håndbold, fodbold, håndboldtræner og fodboldtræner.
Så uanset om du er en holdspiller, til individuel sport eller klar med taktikken på sidelinjen, er der plads til netop dig.
Et ophold på ISI Idrætshøjskole er dit frirum til at mærke efter, hvad netop du vil. Her bliver du inspireret og forberedt til at finde din vej videre frem – det er dit springbræt til fremtiden. Det sker helt naturligt gennem idrætten og det nye fællesskab, du indgår i, men også gennem vores højskole- og inspirationsfag, som udfordrer og udvikler din kreativitet, dine holdninger, dit udsyn, din selvforståelse, dit samspil med andre og meget mere. Tilmed giver et højskoleophold ekstra point i kvote 2-sammenhæng på en række videregående uddannelser.
Lille højskole, stort nærvær
På ISI Idrætshøjskole er omdrejningspunktet din personlige udvikling, fællesskab og dannelse. Derfor er vi en mindre højskole med plads til 73 elever. En overskuelig størrelse, der betyder, at du er en central spiller fra dag ét, og at der på kort tid opstår et tæt og nærværende fællesskab, hvor alle kender alle. Ikke alle elever kommer fra Danmark. Vi har også internationale elever, der oplever Danmark og dansk kultur for første gang. Et spændende møde, som knytter livslange venskaber på tværs af kultur, sprog og landegrænser.
Gennemsnitsalderen ligger generelt omkring 21 år - aldersmæssigt spreder eleverne sig fra ca. 17½-30 år.
Moderne værelser, fede faciliteter og mad i verdensklasse
Som elev bor du på moderne to- og tremandsværelser med tilhørende bad og toilet. Alle idrætshøjskolens værelser er bygget i 2007/2008, og fremstår derfor både nye og hyggelige.
Værelset er din base, som du kan trække dig tilbage til, når du ikke benytter højskolens mange faciliteter. Alle højskolens elever bor samlet og med direkte adgang til hygge- og fællesarealer.
Faciliteterne i Ikast er noget for sig. Med adgang til styrkecenter, crossfit-område, fem haller, indendørsfodboldbane – Stadome, 16 fodboldbaner, gratis svømmehal, golfanlæg og -baner samt mountainbike til fri afbenyttelse. Kort sagt – alt hvad dit sportshjerte begærer.
Maden på ISI er noget for sig. Køkkenet på højskolen er kendt for at lave fremragende mad og det bliver stedet, hvor du sammen med de andre elever tanker energi til de mange oplevelser. Hver dag serverer vi seks måltider, hvor de tre er hovedmåltider.
Højskole og idræt
På ISI er vi højskole med idræt i blodet. Du er omgivet af andre, der brænder for at dyrke idræt og vi gør dagligt, hvad vi kan for, at du og alle andre bliver en bedre version af sig selv. Vi har en seriøs tilgang til idrætten, men ikke mere seriøs, end der er plads til alle niveauer. Vores mange års erfaring i at få højskole idræt og fællesskab til at gå op i en højere enhed gør os til en unik idrætshøjskole.
Linjeidræt på ISI Idrætshøjskole
Hos os vælger du en linjeidræt - indenfor den sport, du brænder for, har lyst til at prøve kræfter med eller ønsker at fordybe dig endnu mere i. På højskolen møder du engagerede, dedikerede og højt kvalificerede trænere. Derudover har vi et tæt og velintegreret samarbejde med en række lokale klubber i Ikast og Midtjylland - blandt andre Ikast FS, Ikast Håndbold, FCM, Vildbjerg SF, Bording KFUM og Ikast-Tullamore Golfklub. Det giver dig chancen for at træne og spille for en klub udover din linjeidræt på højskolen – noget som er ret unikt i højskoleregi.
Sammensæt selv dit skema
Udover din linjeidræt sammensætter du selv dit skema ved at vælge mellem et hav af spændende, alternative og udfordrende aktiviteter. Du vælger imellem en bred pallette af idrætsfag så du kan blive bedre til din yndlingssport, men vi introducerer dig også til nye, anderledes og udfordrende idrætsgrene.
Når pulsen skal ned, har vi inspirationsfag. Det er din mulighed for at blive udfordret og udviklet indenfor det kreative, nyskabende, fordybende og debatterende, men også et sted, der rummer både det seriøse og sjove.
Udbuddet ændrer sig konstant og kan blive udvidet i løbet af dit ophold, hvis en spændende mulighed pludselig dukker op.
Endelig skal du også vælge imellem vores brede udvalg af Højskolefag – for eksempel med fokus på råstyrke, udholdenhed, udeliv, indsigt og forståelse for idrætskultur andre steder i verden. Eller Innovation Lab, som er rum for udvikling af idéer og realiseringen af dem – hvor eleverne i et kreativt og udviklende miljø bliver udfordret på idéudvikling, projektstyring og lederrollen: Vi gør tingene anderledes eller gør anderledes ting.
Rejser og oplevelser
At se og mærke verden i selskab med gode højskolevenner er en oplevelse for livet. Dit ophold på ISI Idrætshøjskole handler om at lære og opleve, og i løbet af dit højskoleophold får du muligheden for at deltage på rejser til flere forskellige rejsemål.
Efterårsholdets friluftstur indgår som del af introforløbet og foregår et sted i Danmark, hvor I bliver udfordret til lands, vands og i luften. Efterårets rejsemål er de enestående omgivelser, naturen og faciliteterne på Club La Santa Sport på Lanzarote.
I foråret er temaet adventuretur i Kaprun i de østrigske alper. I foråret bidrager eleverne på linjeidrætterne også til at definere indholdet af de såkaldte linjedage – enten på skolen eller et andet sted i landet.
Hvad koster et højskoleophold?
Udover egenbetaling findes en række muligheder for tilskud og støtte til dit ophold på ISI Idrætshøjskole. Tilskuddene afhænger af din personlige situation.
I øjeblikket er ugeprisen som inkluderer både ophold, mad og undervisning 1.450 kr. pr. uge – før tilskud. Dertil kommer egenbetaling til rejser og ture, som du sælg vælger til og fra. Læs mere om vores priser og tilskudsmuligheder her.
Hvorfor vælge en højskole med idræt?
I vores unikke rammer udvikler du dig som person - og indenfor netop den idræt eller linje, du brænder for. Du bliver omgivet af andre unge, der lige som dig brænder for højskole og idræt. Det skaber naturligt et unikt fællesskab og nye venskaber for livet. Ikke bare med danske elever, men også internationale, som møder dansk kultur for første gang. Et møde, som skaber tætte bånd på tværs af sprog, kultur og landegrænser. Fælles for os alle på ISI er, at idrætten er omdrejningspunktet, fællesskabet er drivkraften og udvikling er resultatet. Det skaber unikke oplevelser i både dagligdagen og på vores mange ture og rejser i Danmark såvel som udlandet.
Udover sved på panden, nye kammerater og oplevelser i ind- og udland, så møder du hver dag undervisere og trænere der inspirerer og motiverer dig til, at blive den bedste version af dig selv – både på og udenfor banen.
Nyheder fra højskolen
Oplev ISI Idrætshøjskole
23.03.2022 Lørdag d. 7. maj holder højskolerne åbent hus landet over, og vi er selvfølgelig med. I tidsrummet 13 til 17 byder vi indenfor til en eftermiddag, Læs mere…
Ny underviser
18.01.2022 For Jonas findes der ikke en dag, hvor han ikke tænker på fodbold. Uanset om det handler om fodbold på øverste niveau eller breddetræning i ungdomsræk Læs mere…