Bliv elev på ISI Idrætshøjskole

På ISI Idrætshøjskole lærer du af lyst og ikke af pligt.

Er du klar til et højskoleophold fyldt med idræt, fællesskab og nye oplevelser? Vælg den periode, som passer dig og tilmeld dig herunder.

Har du spørgsmål?

Vi er altid klar til at svare på spørgsmål og vise dig højskolen.

Hvis du gerne vil have en rundvisning, betaler vi din udgift til tog- eller busbillet i Danmark.

Jette Gøth

Højskoleleder

smartphone+45 97252499 / +45 23316420

mailE-mail

Jette Gøth

Dette får du i dit ophold:  

  • Linjefag med fokus på din sport
  • Faciliteter i verdensklasse i gåafstand
  • En masse nye venner
  • Sund og nærende kost
  • Rejser og udflugter
  • Moderne værelser og højskole-hygge
  • Mulighed for at sammensætte dit eget skema
  • Og meget, meget mere...

 

 

Hvem passer ISI til?

ISI Idrætshøjskole passer til dig, hvis du...

  • Vil udvikle dig både sportsligt og personligt
  • Ønsker et stærkt fællesskab og en masse nye venner
  • Er klar på spændende højskoleoplevelser og rejser
  • Trives med en aktiv hverdag med både træning, fælles timer og hygge

Du behøver ikke spille på højt niveau inden for din sport - det vigtigste er, at du har lyst til at lære og være en del af fællesskabet.

 

 

Vild med idræt?

Vælg en linje eller kombiner dem - det er helt op til dig. En ting er dog sikkert, vi udfordrer og udvikler dig i unikke sportslige rammer.  

 

 

Ofte stillede spørgsmål om ISI Idrætshøjskole

Her finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om at gå på idrætshøjskole i Ikast.

Hvad koster et højskoleophold?

Prisen afhænger af, om du vælger et forårs- eller efterårshold, da der er forskellige rejser inkluderet i prisen. Du kan altid se den aktuelle pris på denne side - og vi hjælper gerne, hvis du har spørgsmål til noget af det.

Hvilke sportsgrene tilbyder I?

Du vælger en linje, som matcher din interesse. Vi tilbyder i øjeblikket fodbold, fodboldtræner, håndbold, håndboldtræner, volley og padel. Du kan læse mere om alle linjerne på vores side om linjeidræt.

Hvad gør ISI til en af de bedste højskoler for sport?

Vi stræber efter at være den bedste højskole inden for sport ved at kombinere trænere på eliteniveau, et tæt samarbejde med lokale eliteklubber og idrætsfaciliteter i særklasse. Vores placering som en central højskole i Midtjylland gør os til et samlingspunkt for unge, der vil dyrke deres passion. Kombinationen af høj faglighed og et stærkt, uforpligtende fællesskab er kernen i ISI Idrætshøjskole.

Skal jeg være rigtig god til min sport for at starte?

Nej. Du behøver ikke være eliteudøver. Det vigtigste er, at du har lyst til at træne, lære og være en del af fællesskabet. Så tilpasser vi træningen til dit niveau.

Er der rejser og ture i løbet af opholdet?

Ja, vi tilbyder flere forskellige rejser og ture i løbet af et højskoleår. I efteråret har vi en friluftstur i Danmark samt en tur til Club La Santa Sport på Lanzarote. I forårssemesteret går turen til El Cambio Academy i Uganda. Derudover har vi også flere linjeture, hvor du kommer på tur med de andre fra din linje. Læs mere om vores rejser.

Hvornår skal jeg tilmelde mig?

Jo før jo bedre, for vores hold kan blive fyldt op. Hvis du er i tvivl, kan du altid kontakte os og høre mere om pladser, eventuel venteliste og næste holdstart.

keyboard_arrow_up
Bliv elevBook rundvisning