Morten Peter Lindegaard

Efterskolelærer

Underviser i:

  • Musik
  • Engelsk
  • Valgfag

Mit navn er Morten, og jeg kommer fra Aarhus, hvor jeg også bor med min studie- og bandkammerat.

Jeg er i efteråret 2025 blevet færdig med min uddannelse og kan nu kalde mig cand.mag. i musikvidenskab med tilvalg i historie. Udover mine studier har jeg det sidste års tid undervist i sammenspil på musikskolen i Ikast, og jeg har i mine sabbatår været ansat på Aarhus Efterskole. Selv har jeg gået på Brøruphus Efterskole og siden på Testrup Højskole.

Musik har igennem hele mit liv været en fast følgesvend – både klassisk og rytmisk. Som lille sang jeg i Sct. Clemens Drengekor i Aarhus sideløbende med, at jeg var forsanger i et heavy metal-band. Lige for tiden er jeg bl.a. sanger i Aarhus Domkirkes kantori og i et 12-mandsorkester ved navn Henrik Solgaard Band. Sang er nok mit ’hovedinstrument’, men derudover er jeg en habil allrounder på, hvad man ellers typisk kan finde i et øvelokale.

Udover musikken har håndbold også fyldt en masse i min ungdom. Jeg har selv spillet i AGF fra U10 til senior, og da jeg selv gik på efterskole. Derudover følger jeg også med i fodbold og holder som aarhusianer selvfølgelig med 'de hviie'.

Min fritid bruger jeg ofte med mine venner, i øvelokalet eller på en fodboldbane. Jeg er vild med at jamme og skrive sange og leger for tiden en masse med åbne stemninger på guitaren. Derudover har jeg tre niecer og en nevø i alderen 1-4 år, som jeg også sætter stor pris på at være sammen med.

Jeg glæder mig enormt meget til at indtage rollen som efterskolelærer og til at overvære og medvirke til den store udvikling, et efterskoleår kan give et ungt menneske.


E: mpl@isi.dk

keyboard_arrow_up