Sebastian Schilling

Efterskolelærer og ansvarlig for pigefodboldlinjen

Underviser i:

  • Pigefodbold
  • Dansk
  • Valgfag i 10. kl.

Uddannelse:

  • Læreruddannet fra UC Syd Esbjerg – 2017
  • Karriere- og uddannelsesvejleder fra UC Syd Kolding – 2026

Fodbolderfaring:

  • Tidligere ungdomsspiller i Esbjerg fB
  • Tidligere seniortræner i Agerbæk/Starup
  • Tidligere ungdomspige-elitetræner i Varde IF
  • Indehaver af UEFA C-licens

Jeg er bosat i Lind lige syd for Herning sammen med min hustru Josefine og vores dreng Birk. Derudover har Josefine to børn, Ebbe og Signe, som er hos os halvdelen af tiden.

Siden jeg i 2017 blev uddannet lærer, har min interesse ligget i efterskoleverdenen, hvor jeg de sidste 8 år har haft min daglige gang på Ølgod Efterskole.

For mig handler efterskolen om at danne og uddanne unge mennesker til at kunne begå sig i et demokratisk samfund, hvor medbestemmelse og indflydelse går hånd i hånd med et forpligtende fællesskab. At eleverne på ISI i forlængelse af dette får mulighed for at dyrke deres idræt i de bedste tænkelige omgivelser, er for mig en unik mulighed til at hjælpe disse unge mennesker med at opfylde og opnå deres fulde potentiale. 

Fodbold fylder meget for mig, hvad end det er i klubregi, som træner, som tilskuer eller foran fjernsynet. Derfor glæder det mig også, at jeg kan kombinere denne store passion med mit arbejde. Når den ikke står på fodbold, er jeg højst sandsynligt afsted på cyklen, alene eller sammen med den lokale cykelklub, hvor der bliver brugt mange timer i sadlen, hvor snakken går, og hovedet bliver tømt. Jeg nyder en aktiv hverdag – og helst hvis det kan kombineres med min tid sammen med min familie.

Udover den aktive del har jeg også en kreativ side, som jeg ynder at udfolde fra tid til anden. Jeg holder af at tegne, male og skrible – ikke altid med et formål, men bare for at få noget ned på papiret. Samtidig er det en perfekt samtalestarter, og jeg elsker en god samtale. At fortælle, at lytte, at lade sig inspirere eller inspirere andre; det er noget af det bedste, jeg ved. Måske er det derfor, at efterskolelivet lige præcis er noget for mig!

E: ss@isi.dk

keyboard_arrow_up