Nicolaj Knudsen
Friskoleunderviser
- Underviser i dansk, kristendom, sampling og projekt
- Klasselærer
KVALIFIKATIONER
- Uddannet folkeskolelærer, 2022 – med linjefag i dansk, historie og idræt
- Uddannet svømmelærer
- UEFA B-licens træner
- 2016/2017: Fastansat pædagogmedhjælper i Børnehuset Klostergård, Odense
- 2021/2022: Lærervikar på Søhusskolen, Odense
- 2022-nu: Lærer på Guldminen
- Fodboldrænererfaring fra U12 og U14 Næsby BK, individuel træner for Næsby U17 og træner for U11-12 på Guldminen
HVEM ER JEG?
Mit navn er Nicolaj, og jeg bor i Balle sammen med min kæreste. Jeg kommer oprindeligt fra Odense, hvor jeg både har gået i folkeskole og på gymnasiet, og sidenhen uddannede jeg mig til skolelærer. En stor del af min fritid har altid været dedikeret til fodbold – både som spiller og træner i Næsby BK og SfB-Oure FA.
Jeg arbejder i dag på Guldminen, fordi det er et sted fyldt med glade børn, et levende og inspirerende miljø og nogle helt fantastiske kollegaer – præcis den slags hverdag jeg elsker at være en del af. Med min lærerbaggrund og store passion for sport, er Guldminen et spot-on match for mig. Her får jeg lov til at være tæt på børnene og følge deres udvikling både fagligt og menneskeligt – noget jeg virkelig brænder for.
Det giver mig energi at være med til at forme et unikt talentmiljø, hvor der er plads til både læring, udvikling og fællesskab. At møde ind til en arbejdsdag med smil, god stemning og kollegaer der brænder for det samme som mig – dét gør Guldminen til noget helt særligt.