ISI søger pedel med
håndværksmæssig profil
Vi er en skole før vi er en arbejdsplads.
Derfor betyder det noget for os, at du har lyst til at være en del af et miljø med børn, unge og kolleger, hvor relationer og fællesskab fylder mindst lige så meget som mursten, græsplæner og værktøj.

Vil du være med til at skabe de bedste rammer for mere end 400 elever?
På ISI er bygninger, idrætsfaciliteter og udearealer ikke bare mursten og græsplæner. De danner rammen om et fællesskab, hvor børn og unge udvikler sig fagligt, idrætsligt og menneskeligt.
Derfor søger vi en pedel med håndværksmæssig profil, som både kan løse hverdagens praktiske opgaver og være med til at udvikle vores skole og faciliteter.
Din rolle
Du bliver en del af vores tekniske serviceafdeling og arbejder tæt sammen med den tekniske serviceleder, som har det overordnede ansvar.
Vi søger en kollega, der kan arbejde selvstændigt, tage ansvar og være en naturlig hjælp for både medarbejdere og elever i hverdagen.
Du får stor frihed til selv at planlægge og løse dine opgaver
Dine opgaver
- Daglig drift og vedligeholdelse af skolens bygninger og faciliteter
- Mindre reparationer og håndværksmæssige opgaver
- Deltagelse i renoverings- og udviklingsprojekter
- Klargøring i forbindelse med arrangementer, kurser og events
- Enkelte aften- og weekendopgaver i forbindelse med større arrangementer
Vi ser gerne, at du har kompetencer, som gør det muligt at løse flere håndværksmæssige opgaver internt. Det kan for eksempel være inden for tømrer-, elektriker-, VVS- eller lignende fagområder.
Mulighed for at præge stillingen
Vi tror på, at medarbejdere bidrager med mere end deres jobtitel.
Derfor er stillingens indhold ikke låst fast. Har du kompetencer eller interesser inden for eksempelvis undervisning, træning eller håndværk, kan der på sigt blive mulighed for at bringe dem i spil.
Det er ikke en forventning fra første dag, men vi er nysgerrige på, hvad du kan bidrage med.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har en håndværksmæssig baggrund eller solid praktisk erfaring
- Trives i en hverdag med mange forskellige opgaver
- Er imødekommende og serviceorienteret
- Kan samarbejde med både kolleger, elever og eksterne samar- bejdspartnere
- Har lyst til at være en del af et skolemiljø med børn og unge
Om ISI
ISI samler friskole, efterskole og højskole i ét fællesskab med mere end 400 elever. Vi råder over cirka 12.000 m² bygningsmasse samt store idrætsfaciliteter og grønne områder. Vores tekniske afdeling servicerer det hele på tværs af de tre skoler. Opgaverne er mange og varierede, og vi hjælper hinanden, når der er brug for det.
Vi tilbyder
- Stor frihed under ansvar og mulighed for at sætte dit præg på opgaver og projekter
- En arbejdsplads præget af fællesskab, handlekraft og humor
- Mulighed for på sigt at kombinere driftsopgaver med elevrettede aktiviteter
- Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men vi er åbne for at sammensætte stillingen efter den rette kandidats kompetencer og de muligheder, der kan opstå i samspillet med skolens øvrige aktiviteter.

Ansøgning
Vi er mere interesserede i dig som person end i en lang ansøgning.
Send os:
- Dit CV
- Kort om dig selv
- Hvorfor du gerne vil arbejde på ISI
- Hvad du især kan bidrage med
- Eventuelle andre kompetencer eller interesser
Send din ansøgning til job@isi.dk senest den 5.10.2026.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Torben Hagelskjær på 51156061 eller mail til tha@isi.dk
